Event

Tech Talk om kunstig intelligens - nye tendenser

Danmarks Frie Forskningsfond inviterer til Tech Talk om kunstig intelligens og nye digitale teknologier i samarbejde med ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Tech Talk'en løber af stablen den 7. november 2019. Eventet stiller skarpt på, hvad der rører sig inden for kunstig intelligens og de helt nye tendenser og styrkepositioner i forskningen.

  • Tech Talk om kunstig intelligens - nye tendenser
  • 2019-11-07T15:30:00+01:00
  • 2019-11-07T17:30:00+01:00
  • Danmarks Frie Forskningsfond inviterer til Tech Talk om kunstig intelligens og nye digitale teknologier i samarbejde med ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Tech Talk'en løber af stablen den 7. november 2019. Eventet stiller skarpt på, hvad der rører sig inden for kunstig intelligens og de helt nye tendenser og styrkepositioner i forskningen.

Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt 80 mio. kr. til 22 nye forskningsprojekter inden for digitale teknologier og kunstig intelligens på baggrund af et internationalt panel af danske og udenlandske eksperter.

De helt nye idéer af allerhøjeste videnskabelige kvalitet tegner et billede af, hvad der kommer til at røre sig de kommende år på AI-området med betydning for den offentlige og private sektor.

Digital vismand og iværksætter, professor Stephen Alstrup fortæller ud fra et kommercielt synspunkt om status på kunstig intelligens i Danmark og de muligheder/udfordringer, der er, mens udvalgets formand Peter Gorm Larsen fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet sammen med to spritnye bevillingshavere vil fremlægge cases og guide os gennem de nyeste tendenser i forskningen.

De nye bevillingshavere, professor Ole Winther og adjunkt Eva Rotenberg, DTU Compute, giver en kort talk om deres projekter, hhv. Few-shot generative models om behovet for at udbygge statistiske algoritmer til neurale netværk med flere variable data gennem nye metoder til simulering og meta-læring til f.eks. at kunne stille mere sikker patientdiagnostik (Ole Winther), og Dynamic Network Analysis om algoritmer til analyse af big data i store, foranderlige netværk som f.eks. telefonnettet, hvor behovet for at mindske fejl kan løses gennem nye, effektive algoritmer til at opdage skrøbelige sammenhænge (Eva Rotenberg).

Sammen giver de råd om, hvor virksomheder m.fl. skal holde øje med udviklingspotentialer og investeringer.

Efter oplæggene er der debat om behov i forskning og erhvervsliv, hvad vi kan med kunstig intelligens samt teknologibilledet for implementering i samfundet her og nu.

 

Tilmeld dig arrangementet på ATV's hjemmeside her 

Tid og sted
07
Nov
2019

07. november 2019 fra 15:30 til 17:30

Arena, BLOXHUB, Bryghuspladsen 8, Opgang C, 3. sal, 1473 København K

Kontaktperson

Telefonnummer

+45 72 31 84 65