Event

Invitation til Vov at Vide formidlingsaften i Kolding

Et kig ind i forskningens forunderlige verden!

Festforelæsning

Videnskabsjournalist Gunver Lystbæk Vestergård guider os igennem en aften med skarpe foredrag, samtaler og vin i den frie forsknings navn.

Sapere Aude! Hav mod til at bruge din egen forstand!” Sådan lyder en af oplysningstidens mest kendte sætninger formuleret af Immanuel Kant i 1783. Denne aften kigger vi dog ud i fremtiden, når nogle af Danmarks bedste forskere præsenterer den nyeste forskning - Vov at vide!

Hvert år støtter Danmarks Frie Forskningsfond forskere, der står bag de mest originale og banebrydende idéer. Formålet er at sikre forskernes evne til at konkurrere internationalt og styrke den excellente forskning til gavn for samfundet som helhed. Vi har samlet et hold af disse forskere denne aften. Vi får et unikt indblik i menneskene bag tankerne og laver et nedslag på nogle vigtige spørgsmål inden for forskningens forunderlige verden i dag.

Tilmeld dig til arrangementet her

Pris: 50 kr. inkl. et glas vin

Program for aftenen:

19.00: Velkomst. Professor Mette Marie Rosenkilde, bestyrelsesmedlem i Danmarks Frie Forskningsfond og vært Gunver Lystbæk Vestergård

19.05: 3D-print hurtigere og mere præcist. Jon Spangenberg, lektor ved Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi, Danmarks Tekniske Universitet

19.20: Hvordan forholder verdens unge sig til globale udfordringer? Mette Fog Olwig, lektor i internationale udviklingsstudier, Roskilde Universitet

19.35: Forskersamtale. Gunver Lystbæk Vestergård i samtale med Jon Spangenberg og Mette Fog Olwig

19.55: Pause med vin

20.15: En bagvej til en forbedret tuberkulosevaccine. Rasmus Mortensen, ph.d., Leder af Tuberkulosevaccineforskningen, Statens Serum Institut

20.30: Fra mus til elefant – sammenhængen mellem stofskifte og kropsstørrelse. Tommy Norin, seniorforsker i dyrefysiologi, Danmarks Tekniske Universitet

20.45: Forskersamtale. Gunver Lystbæk Vestergård i samtale med Rasmus Mortensen og Tommy Norin

21.05: Tak for i aften

Lektor i mikrobiologi og ernæring, Henrik Munch Roager, til Vov at vide i 2021. Fotograf: Martin Dam Kristensen.
Tid og sted
26
Oct
2022

26. oktober 2022 fra 19:00 til 21:05

Auditorium, Syddansk Universitet, Kolding - indgang A, 6000 Kolding