Nyhed

5 forskere får midler fra dansk ERC-støtteprogram

Fem yngre forskere får støtte fra DFF-Dansk ERC-støtteprogram, der skal ruste forskerne til at få et europæisk ERC Starting Grant eller ERC Consolidator Grant. De attraktive ERC grants starter på 1,5 millioner euro.

De næste par måneder kan de fem forskere gå i gang med at forbedre deres næste ansøgning til ERC grants. Tidligere har forskerne fået en flot vurdering af deres ansøgning af ERC og ligget i toppen blandt de ansøgere, der i sidste ende ikke fik bevilling fra ERC.

DFF-Dansk ERC-støtteprogram skal styrke forskernes mulighed for at få disse bevillinger i kommende bevillingsrunder. Martin Olaf Lindegren skal fx med sin bevilling forsøge at realisere sit påtænkte ERC-projekt, der vil søge at forstå og forudsige effekten af biodiversitetstab og klimaforandringer på marine økosystemer. Som den første samfundsvidenskabelige bevillingsmodtager vil Alexander Prishchepov med sit ambitiøse tværdisciplinære projekt forsøge at finde nye forklaringer på, hvad der driver landopgivelse.    

Modtagerne af midlerne fra DFF-Dansk ERC-støtteprogram er:

  • Stephan Alexander Pless, Københavns Universitet, projekt: NANOLEAK
  • Martin Olof Lindegren, Danmarks Tekniske Universitet, projekt: Understanding the underlying mechanisms of marine biodiversity, ecosystem structure and functioning: a trait-based approach
  • Alexander Buell, Danmarks Tekniske Universtiet, projekt: The Influence of Protein Sequence on Aggregation and the Formation of Amyloid Fibrils at High Throughput
  • Nanna Bjarnholt, Københavns Universitet, projekt: Glutathione transferases in plant specialized metabolism
  • Alexander Prishchepov, Københavns Universitet, projekt: Revealing the underlying causes of global agricultural land abandonment

Det er andet år i træk, at Danmarks Frie Forskningsfond uddeler midler via ERC-støtteprogram, og igen i år var første ansøgningsfrist den 1. maj 2019.

Næste ansøgningsfrist er 30. august 2019, kl. 12.

Læs opslag her

19. juni 2019