Nyhed

Leder om koncentration af forskningsmidler og kunstig intelligens

Kommentar: I Danmark er vi relativt fattige på viden om effekter af fordelingspolitikken på forskningsområdet. DEA’s analyse er et vigtigt indspark, der bidrager til at kaste lys over, om nye idéer har tilstrækkeligt spillerum. Udviklingen af kunstig intelligens er eksempelvis fuldstændig afhængig af teknologifrembrud og ny forskning på tværs af fagområder, siger bestyrelsesformand David Dreyer Lassen.

Danmarks Frie Forskningsfond vil gerne kvittere for Tænketanken DEA’s fokus på den danske fordelingspolitik med rapporten Koncentration af konkurrenceudsatte forskningsmidler, som viser, at de danske forskningsmidler samler sig på relativt få hænder, både i antallet af bevillinger og i kroner øre. Det skal vi som forskningsfinansieringsaktører lytte til, så vi i fællesskab kan fremme talenterne og de mange forskellige idéers fremmarch til glæde for Danmark i fremtiden.

Danmarks Frie Forskningsfond er optaget af risikovilligt at fremme excellente forskningsidéer og finansierer hvert år ca. 400-500 forskere inden for alle videnskabelige områder. Den typiske bevilling er godt et par mio. kr. Antallet af bevillinger og bevillingsstørrelsen taget i betragtning er fonden bidragyder til at sikre diversiteten i dansk forskning, samtidig med at originalitet, høj faglighed og excellence er helt centrale udvælgelseskriterier, når nye idéer får penge gennem fonden.

Analysens fokus på ”Mætthæuseffekten” er både en væsentlig og alvorlig problemstilling, og vi deler derfor DEA’s fokus på, hvordan vi kan udforme forskningsfinansierende instrumenter, der i højere grad understøtter diversitet og risikovilje til gavn for kvalitet og nybrud i dansk forskning i fornuftig balance med de langsigtede initiativer på strategisk- og grundforskningsniveau. Det er vi selv optaget af og vil i den kommende tid se på best practice for risikovillig funding i ind- og udland, bl.a. for at sikre, at de bedste idéer og talenter nemmere kan finde vej til bevillinger.

Mere viden om offentligt-privat samspil

Analysen berører også andre behov for at kortlægge afkroge af økosystemet i dansk forskning. Bl.a. kan vi blive bedre til at få kortlagt, hvilke teamstørrelser og organiseringsmodeller, store som små, der bidrager på forskellig vis og inden for forskellige fagområder og på den baggrund sikre den rette balance mellem større og mindre investeringer. Koncentrationen af forskningsmidler lægger også op til at få kigget nærmere på samspillet mellem offentlig og privat forskning. Vi kan blive bedre til at skærpe, hvor den offentlige forskning kan gavne mest, i takt med at de private fondes finansiering stiger. Vi kan aktuelt kun gætte på, hvorvidt risikovillighed og idéers gennembrud er tilstrækkelige og skaber nok progression i fødekæden mellem fondene.

Vi bør stile efter et oplyst grundlag at arbejde ud fra, der giver viden om, hvornår vi bør skrue på indsatser og prioriteringer. Vi kan ikke blindt stole på, at status quo er godt nok og også rækker om fem, 10 og 20 år.

Analysen understreger, at samarbejdet mellem offentlige og private fonde om bl.a. synergieffekter og uhensigtsmæssige gab i det forskningsfinansierende system kan blive stærkere. Forum for forskningsfinansiering er ét initiativ, men vi kan blive bedre til at kigge på forskningen i et fødekædeperspektiv og kortlægge, om støtteinstrumenter m.v. opfylder deres rolle.

Systemet skal kunne generere idéer om f.eks. kunstig intelligens

Nye idéer skal have gode vilkår, så vi hurtigt kan omstille os. F.eks. er det afgørende, at teknologiske gennembrud inden for kunstig intelligens, koblet til den tværvidenskabelige behandling af etiske og juridiske dilemmaer gennem samfundsvidenskaben og humaniora, hurtigt kan gøre sig gældende for at finde Danmarks styrkepositioner i et konkurrencepræget kapløb med andre forskningsnationer. Her er der behov for forskningsmæssigt at optimere et attraktivt område relativt hurtigt gennem risikovillige idéer.

9. april 2019