Nyhed

Mød Danmarks Frie Forskningsfond på Folkemødet 2018

Danmarks Frie Forskningsfond står klar med seks spændende events på årets Folkemøde. Mød os til debatter om regeringens nobelpagt, humanioras rolle i den teknologiske udvikling, effekterne af fri forskning i den offentlige sektor og meget mere.

Tid og sted: 14.-16. juni 2018 - Folkemødet, Allinge


Torsdag


14. juni kl.13.30-14.00 Politikens scene - Nørregade, N6 
Nobel Laboratoriet – Får vi en ny Niels Bohr?

Dansk forskning skal være på nobelprisniveau, men hvordan? Debat med yngre topforskere om, hvad der skal til for at løse de helt store videnskabelige dilemmaer, der historisk har hentet Nobelpriser. 

Yngre originale hjerner er fremtiden. Hvilke forskningsområder stiller i deres optik de mest presserende videnskabelige spørgsmål lige nu, og har de nye idéer til, hvordan Nobelpriserne kommer i hus snarest? I efteråret udsendte regeringen en strategi med nye ambitiøse mål for dansk forskning og kommende nobelpriser, en såkaldt ” Nobelpagt til gavn for menneskeheden”. Men hvem er det, regeringen har en ”pagt” med? Er det befolkningen? Er det forskerne? Nu har dem, der skal etablere Nobelmiljøerne, en enestående mulighed for at spørge forskerne. Hvad vil de allerhelst vide om fremtidens forskning? Oplev formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget, Christine Antorini, og rektor Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet, i debat med yngre topforskere om, hvornår en forskningsidé står skarpest, og hvad der skal til for, at forskere løser de helt store videnskabelige dilemmaer, der historisk har hentet Nobelpriser. Danmarks Frie Forskningsfond og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab er sammen med Politiken arrangører af debatten. Sammen styrker de videnskab af allerhøjeste internationale kvalitet og debat om viden til danskerne.

Christine Antorini, formand, Uddannelses- og Forskningsudvalget, Brian Bech Nielsen, rektor, Aarhus Universitet, i debat med Alicia Lundby, hjerteforsker, professor, Københavns Universitet, Morten Sommer, biofysiker, professor, Danmarks Tekniske Universitet, Marco Nørskov, filosof, robotforsker, Research Unit for Robophilosophy, Aarhus Universitet. Politisk redaktør Anders Bæksgaard, Politiken, styrer debatten.

I samarbejde med Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Politiken.


Fredag


15. juni, kl. 13.30-14.15 Grønbechs Hotel - Folkescenen, N3

Forskningsimpact i den offentlige sektor

- Får forskningseffekter i den offentlige sektor og gevinsterne på den nationale bundlinje nok fokus? Er vi gode nok til at udnytte potentialet?

Debatteres forskningseffekter i den offentlige sektor og gevinsterne på den nationale bundlinje nok? Der er masser af effekter af forskning i den offentlige sektor, som ikke er gjort op i effekttal, som ikke har politisk bevågenhed, og som dermed er mindre tydelig som markør for fordeling af forskningskronerne. Forskning, der fører til effektiviseringer og besparelser på drift, reddede liv og hurtigere behandlingsprocesser, eller forskning, der forbedrer offentlige ydelser og fører til løft af kvalitet, bedrives i vid udstrækning, uden at vi kender effekterne. Hvordan kan vi italesætte, med og uden effekttal, at denne type forskning også gør godt på den nationale bundlinje? Debatten aktualiseres af, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har igangsat en undersøgelse af Innovation I Verdensklasse og af regeringens tværministerielle udvalg, som skal analysere, hvad vi får ud af at investere offentlige midler i forskning. Danmarks Frie Forskningsfond spiller ind med cases og synspunkter på, hvor fri forskning har været optaget af at forbedre den offentlige sektor her og nu.

I panelet Mette Reissmann, Socialdemokratiet, Jesper Clausson Vibholt, Socialdemokratiet, næstformand, Danske Regioners udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervsfremme, Henrik Ullum, professor, Rigshospitalet, og formand for Lægevidenskabeligt Selskab, Ole Thomsen, koncerndirektør, Region Midtjylland, Jens Oddershede, formand, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Annemarie Thuri Kristensen, formand, Teknologi og Produktion, Danmarks Frie Forskningsfond. Peter Munk Christiansen, bestyrelsesformand, Danmarks Frie Forskningsfond, indleder eventet. Debatten modereres af DR journalist Morten Schnell-Lauritzen.

I samarbejde med Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.


15. juni, kl. 14.30-15.30 Akademikernes Hus - Debatsalen, K6 

Fra STEM til STEAM – Teknisk videnskab og humaniora

Lader samarbejdet vente på sig? Panel med fingeren på pulsen diskuterer løsninger og udfordringer.

Fremtiden kalder unægteligt på STEM kompetencer, men også på humanistiske kompetencer. Lader et frugtbart samarbejde mellem teknisk videnskab og humaniora vente på sig, og hvad er barriererne? I en verden i hastig og gennemgribende teknologisk, klimatisk og social forandring retter store samfundsudfordringer sig mod mennesket. Hvordan kan vi nytænke og håndtere de presserende dagsordener, og hvordan bringes nyskabende tekniske og politiske løsninger konkret ud i livet i en tid, hvor mennesker og teknologi smelter sammen? Humanistisk forskning bidrager til et innovativt og refleksivt samfund, hvor dømmekraft, sammenhængskraft og kulturel intelligens er vigtig. Ny teknologisk forskning afprøver grænser og er sjældent forankret i moral eller dyb viden om brugerne. Avancerede it-systemer til videndeling af personlige data, kryptering, genteknologi, menneskelignende robotter – humanistisk forskning omstiller ny forskning til samfundets normer og etik. Debat om trends og barrierer.

I panelet Rasmus Dahl, Dansk Industri, Niels Henrik Pontoppidan, PhD, Oticon A/S, Marco Nørskov, filosof, robotforsker, Research Unit for Robophilosophy, Aarhus Universitet, Camilla Gregersen, næstformand, Akademikerne, Dorthe Gert Simonsen, formand, Kultur og Kommunikation, Danmarks Frie Forskningsfond. Debatten modereres af Katrine Krogh Andersen, dekan, Danmarks Tekniske Universitet, og Akademiet for De Tekniske Videnskaber.

I samarbejde med Akademikerne og Akademiet for de Tekniske Videnskaber. 


15. juni, kl. 16.30-17.30, Tænketanken DEA - Galleri Klejn, K12 

Hvad koster en god idé?

Vi taler meget om, hvor mange penge vi bruger på forskning. Men hvordan bruger vi pengene bedst? Dugfrisk rapport om forskernes ønske til den ideelle bevilling er i fokus.

Kom og vær med, når vi diskuterer, hvor mange penge det egentligt kræver at føre den gode forskningsidé ud i livet. Hvordan ville forskningsbevillingerne se ud, hvis forskerne selv kunne bestemme? Bliv klogere på, hvilke udfordringer der spiller ind på tværs af videnskaberne og mulighederne i kombinationen af dem, hvis det stod til forskerne. Tænketanken DEA, Det Unge Akademi og Danmarks Frie Forskningsfond stiller med dugfrisk inspiration til debatten i form af en nylig offentliggjort rapport om forskeres ønske til ”den ideelle forskningsbevilling”. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd sætter rapportens resultater i perspektiv.

I panelet Maria Theresa Norn, forskningschef, Tænketanken DEA, Jens Oddershede, formand, Danmarks Forskning- og Innovationspolitiske Råd, Nikolaj Thomas Zinner, medlem, Det Unge Akademi, Henrik Dimke, formand, forskningspolitisk udvalg, Det Unge Akademi, Peter Munk Christiansen, bestyrelsesformand, Jan Philip Solovej, næstformand, Danmarks Frie Forskningsfond. Debatten modereres af Lars Arge, generalsekretær, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

I samarbejde med Tænketanken DEA, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) og Det Unge Akademi.


15. juni, kl. 18.30-19.00, Københavns Universitet, G26

Når asylcentret bliver en del af lokalsamfundet

Hvad kan vi lære af Langeland, Jelling og Norddjurs? Ny forskning har kortlagt mekanismerne bag gode fællesskaber. Kan vi lære noget af den lille by Jelling, der lever dør om dør med et asylcenter? Byens unge og asylcentrets unge går i ungdomsklub sammen og fællesskabet er den bærende kraft. Ny forskning har kortlagt mekanismerne til en vellykket sammenslutning af mennesker, der kommer til Danmark af nød, og danske borgere i etablerede fællesskaber med danske værdier. Kan vi alle sammen blive klogere? Få forskningen bag fremlagt af forsker Birgitte Romme, der med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond realiserede projektet.

Mød antropologerne Birgitte Romme og Zachary Whyte, Københavns Universitet. Debatten modereres af Julie Sommerlund, prodekan, Københavns Universitet

I samarbejde med Københavns Universitet.


Lørdag

16. juni, kl. 9.00-10.00, Aurora, AU’s forskningsskib, H6 

Hanen galer, politikforskerne taler – Morgenevent

DFF-topforskeroplæg på solopgangens skib Aurora om danskernes vælgeradfærd, embedsmænds troværdighed og folkets holdning til politikerlønninger.

Valgprognoser kan begrundes i vælgernes vaner og sociale baggrund. Men bør valgprognoser også baseres på, hvordan sociale grupper med samme overbevisning pludselig kan ommøblere stemmerne og bytte partitilhørsforhold op til et valg? Nogen vil afskaffe ministerpensionen - er befolkningen overhovedet villig til at belønne politikerne, og hvilke belønninger foretrækker politikerne selv? Er danske embedsmænd mere ærlige end embedsmænd i andre lande - og betyder det overhovedet noget? Hvis du gerne vil bag den politiske facade fra morgenstunden og begive dig ud på folkemødepladsen med skarpladte spørgsmål til politikerne, så skal din morgen starte på solopgangens skib Aurora. Kom og hør tre topforskere om politiske mekanismer og systemer i Danmark. Mød forskeren, der monitorerer embedsapparatets troværdighed, en valgforsker, der kender danskernes vælgeradfærd på kryds og tværs, og en ekspert i moderne offentlig ledelse tæt på den politiske elite.

Mød forsker Asmus Leth Olesen om embedsapparatets troværdighed, valgforsker Rune Stubager om danskernes vælgeradfærd, og ekspert i offentlig ledelse, Lene Holm Pedersen, om den politiske elite. Peter Munk Christiansen, bestyrelsesformand, Danmarks Frie Forskningsfond, indleder eventet. Sanne Gram, DR, modererer.

I samarbejde med Aarhus Universitet.


Download flyer her

30. maj 2018