Pressemeddelelse

28 yngre forskere får forskningskroner til at kickstarte idéer i internationale elitemiljøer

28 forskertalenter skal tilbringe minimum 1,5 år ved en udenlandsk forskningsinstitution for at udvikle forskningsprojekter, der kan bringe dansk forskning op på et nyt niveau. Af de 28 rejser flest forskere til eliteuniversiteter i USA og England for at indgå i forskningssamarbejde og hente ny inspiration.

> Se listen over projekter, der har fået tildelt internationale postdocstipendier

Danmarks Frie Forskningsfond investerer 41 millioner kroner i 28 yngre forskeres originale idéer, der skal styrke dansk forskning og bane vejen for forskningsnybrud gennem øget internationalt forskningssamarbejde. 28 postdocs skal derfor i op til to år indgå i internationale forskningsmiljøer af høj kvalitet med sigte på at udvikle forskningsprojekter og styrke dansk forskning.

De internationale forskningsmiljøer kan tilføre ekspertise inden for forskernes forskningsområder og bidrage til den enkelte forskers karrieremuligheder og projektets gennemslagskraft i en international sammenhæng.

Bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen siger:

- Det helt centrale bliver, at yngre forskeres idéer inden for alle videnskabelige områder nu får luft under vingerne og udvikles i tæt samarbejde med internationale elitemiljøer. På den måde kickstartes lovende projekter og det gavner ikke bare forskerne selv, men giver også nyt liv til dansk forskning og konturen af, hvilke store forskningstemaer vi kan forvente fremover.

Harvard University og britiske universiteter trækker

Forskerne søger mod forskningsnationer som Tyskland, Holland og Frankrig og for en stor dels vedkommende mod USA og England.

Inden for vedvarende energi og udvikling af biomaterialer tiltrækker Australien tre forskere af de i alt 28.

Eksempelvis skal Kasper Trans Møller, Aarhus Universitet, forsøge at løse gåden om opbevaring af grøn energi fra sol og vind.

Som erstatning for omkostningstunge salte i store mængder til energiopbevaring foreslås et nyt alternativ baseret på metalkarbonater. Metalkarbonatet til energiopbevaring kunne for eksempel være kalk, et mineral som den danske undergrund er fuld af. Anvendelse af metalkarbonater har potentiale til at nedbringe omkostningerne markant.

Forskeren skal til Australien for at teste idéen på Curtin University i Perth, der bl.a. stiller forskningsanlæg i industriel skala til rådighed.

> Læs om casen: Simpel kemi skal løse gåden om opbevaring af vedvarende grøn energi

Storbyliv og psykiske sygdomme

Rasmus Hoffmann, Aalborg Universitet, undersøger i sit projekt sammenhængen mellem byliv og psykiske sygdomme. Nyere forskning tyder på, at bylivet kan forøge risikoen for at udvikle psykiske sygdomme. I projektet interviewes 30 depressive unge, som er bosat i udsatte områder i det sydøstlige London. Projektet sætter fokus på deres sociale liv, oplevelser af livet i byen, samt hvilke områder de opfatter som stressende eller beroligende.

Projektet udføres i samarbejde med Department of Global Health & Social Medicine, King’s College, i London.

> Læs om casen: At bo i en by kan forøge risikoen for psykiske sygdomme

Yderligere oplysninger

Bestyrelsesformand, professor Peter Munk Christiansen, Danmarks Frie Forskningsfond, tlf. 3011 5340, e-mail: pmc@ps.au.dk
Pressekonsulent Mette Lynge Hansen, tlf. 7231 8465, e-mail: met@ufm.dk

27. februar 2018

Foto: Bailey Mahon, Unsplash