
Publikation
Årsrapport 2017 - statistik
Danmarks Frie Forskningsfond investerede i 360 forskningsidéer for 988 millioner kroner i 2017. Årets nye Sapere Aude Forskningsledere markerede sig med flotte forskningsresultater.
- Danmarks Frie Forskningsfonds årsrapport 2017 har fået et nyt digitalt univers – gå på opdagelse her
Med en finansiering på samlet 988 millioner kroner og en gennemsnitlig bevillingssum på 2,7 millioner kroner er der igangsat original frontforskning, der udspringer af forskernes egne idéer med potentiale til at nytænke aktuelle videnskabelige problemstillinger inden for vigtige samfundsområder.
Forskere søger for over det syvdobbelte
Med en succesrate på 13,4 procent opgjort på en samlet bevillingssum på 988 millioner kroner, slipper forskere lidt nemmere gennem nøglehullet og videre i forskningens fødekæde i 2017 end i 2016, hvor succesraten lå under 10 procent.
2017: Høje meritter hos Sapere Aude Forskningsledere
Fonden investerede risikovilligt 165 millioner kroner i 29 forskningslederes banebrydende forskning og tilførte i løbet af året 43 millioner kroner mere til fondens elitesatsning for at imødekomme en rekordhøj søgning.
De 29 nye Sapere Aude forskningsledere i 2017 tiltrak sig særlig opmærksomhed grundet ekstraordinær høj videnskabelig kvalitet i forskningsprojekterne og høje meritter på cv’et.
2017 i tal
• Fonden blev ansøgt for knap 7,362 milliarder kroner og bevilgede 988 millioner kroner svarende til en succesrate på 13,4 procent
• 34 procent af bevillingerne er tildelt yngre forskere på 40 år eller derunder
• Kvindelige ansøgere har en succesrate på 13,1 procent, mens mandlige ansøgeres succesrate er 13,5 procent (baseret på bevilget beløb)
• Fonden modtog 252 rådgivningssager tilsendt fra danske organisationer, Folketing og ministerier samt fra udlandet
Del eller udskriv siden