Case

Bilen, bøffen og boligen: Hvad styrer dine ”grønne" valg i hverdagen?

Forskere fra Aalborg Universitet og Københavns Universitet skal undersøge barrierer i hverdagen, som bremser den grønne omstilling af transport, fødevarer og bolig. Målet er at skabe politiske anbefalinger til en bæredygtig omstilling af hverdagens forbrugsmønstre. Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

  • Samfund og Erhverv
  • 2020

Bilen, bøffen og boligen er de største syndere i hverdagslivet i forhold til miljø- og klimabelastning. Samtidig er de også nogle af de væsentligste elementer i vores liv. Derfor er det nødvendigt, at vi omstiller vores forbrugsmønstre og hverdagsliv, hvis vi skal have et mere bæredygtigt samfund.  Men det skal ikke alene overlades til den enkelte forbruger at foretage de rette klimahensyn.

»Vores hverdagsliv er i langt højere grad styret af de infrastrukturer, som vores samfund er bygget op på i forhold til boliger, transportmønstre og fødevarer. De strukturer skal vi have omstillet samtidig med, at vi skal have omstillet det helt almindelige hverdagsliv,« siger Kirsten Gram-Hanssen, professor på instituttet BUILD ved Aalborg Universitet.

Hun skal lede forskningsprojektet Food, Mobility and Housing in the Sustainable Transition of Everyday Life (FOMOHO), som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Kirsten Gram-Hanssen skal undersøge, hvordan hverdagspraksis i forhold til transport, fødevarer og bolig hænger sammen med og formes af materielle, kulturelle og organisatoriske strukturer i samfundet. Det sker i samarbejde med yderligere to professorer: Bente Halkier fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet og Malene Freudendal-Pedersen fra Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

»Vi vil gerne undersøge, hvilke strukturer i vores samfund, som gør, at folk kan komme til at ende i nogle situationer, som er mindre bæredygtige, end de egentlig havde ønsket sig,« siger Kirsten Gram-Hanssen

Gennem to typer af interviews, individuelle interviews og fokusgruppeinterviews, vil forskerne undersøge, hvad der fungerer som drivkræfter mod mere bæredygtige forbrugsmønstre. Forskerne interviewer unge voksne, der bosætter sig i nye boliger og dermed står overfor nye transport- og indkøbsmønstre.

»Vi ved, at klima betyder noget for den yngre generation. Så hvordan tænker de klima og miljø ind, når de vælger bolig og køber ind? Tænker de over det? Det er ikke alle, der har råd til at vælge frit på hylderne på eksempelvis boligområdet. Så hvad er det, der begrænser dem i at tage de bæredygtige valg?« siger Kirsten Gram-Hanssen.

Udvikler ny interviewform

På baggrund af resultaterne fra de individuelle interviews vil forskerne udvikle en ny form for fokusgruppeinterview. Her skal de unge mødes med relevante professionelle repræsentanter fra de sektorer, som, de individuelle interviews har peget på, kan være en begrænsning for en grønnere omstilling:

»Det kan være, at de individuelle interviews peger på, at supermarkederne ikke sælger det, forbrugeren egentlig har brug for at ændre adfærd, eller banken siger, at de ikke kan låne til den mest bæredygtige bolig. Så vil vi samle repræsentanter fra banken og supermarkedet med de unge voksne i et fokusgruppeinterview,« siger Kirsten Gram-Hanssen.

Målet med projektet, som skal løbe over 5 år, er at skabe politiske anbefalinger til, hvordan forskellige sektorer i samfundet kan tænkes sammen for at understøtte en bæredygtig omstilling af hverdagens forbrugsmønstre.

»Målet er, at forbrugernes valg af bæredygtige alternativer skal gøres nemme og attraktive på baggrund af politikker og udbygninger af infrastruktur,« siger Kirsten Gram-Hanssen.

 

 

 

 

Ko på mark. Foto: Unsplash