Case

Blokering af et bestemt signalstof ser ud til at bremse sklerose og mindske skader ved blodprop i hjernen

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal en gruppe forskere fra Syddansk Universitet kortlægge effekterne på akut og kronisk betændelse i hjernen, når man blokerer den frie form af signalstoffet TNF.

  • Sundhed og Sygdom
  • Forskningsprojekt 1
  • 2020

Signalstoffet TNF (Tumor Nekrose Faktor) sidder i cellemembranerne på mange af vores celler i kroppen blandt andet på hjernens støtteceller. Her holder molekylet øje med de omkringliggende celler og med, at alt er, som det skal være.

TNF spiller på den måde en vigtig rolle for opretholdelsen af vores hjerneceller og for vores immunforsvar.

Samtidig findes TNF i en fri form, hvor signalmolekylet kan flytte sig rundt mellem cellerne i hjernen eller flyde med blodet rundt i kroppen. Støder immunsystemets celler på virus eller bakterier, sættes en reaktion i gang, hvor der produceres mere TNF, og hvor resten af immunforsvaret bliver alarmeret.

Forskerne ved i dag, at TNF spiller en afgørende rolle, når man udvikler en såkaldt autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret nedbryder kroppens egne celler. Det sker for eksempel, hvis man har sklerose, som er en slags kronisk betændelsestilstand i hjernen.

I et nyt forskningsprojekt, som har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere undersøge, hvad der sker helt ned på celleniveau i hjernen, hvis man med medicin blokerer den frie form af TNF.

“Der findes i dag medicin, som kan blokere TNF. Den har man for en del år siden afprøvet på patienter med sklerose. Men de fik det faktisk værre. Problemet er, at medicinen både blokerer den frie og den membranbundne version af TNF,” fortæller professor i neurobiologisk forskning Kate Lykke Lambertsen.

Hun skal lede forskningsprojektet ‘Intrinsic TNF signaling properties in acute and chronic inflammatory conditions – soluble versus transmembrane TNF’, hvor forskerne vil nærstudere musehjerner for at finde ud af, hvordan sklerose og blodprop i hjernen bliver påvirket, hvis man blokerer den frit flydende TNF, men ikke den membranbundne.

“Vi ved fra tidligere studier, at hvis vi blokerer den frie TNF, så klarer forsøgsdyr, som har blodprop i hjernen eller sklerose sig bedre. Med det her studie vil vi forsøge at finde ud af, hvad der sker i hjernen, siden de klarer sig bedre,” siger Kate Lykke Lambertsen.

Forskerne håber, at det nye studie kan bidrage til udviklingen af virksom medicin mod sklerose og muligvis også blodprop i hjernen.

Blodprop i hjernen behandler man i dag med blodfortyndende medicin, som får blodproppen i hjernen til at blive opløst og forsvinde. De mén, mange får efter blodprop i hjernen, skyldes, at et område af hjernen har været uden ilt på grund af blodproppen. Jo større blodprop jo flere mén.

Ved at blokere den frie TNF er det forskernes hypotese, at blodproppen bliver mindre, fordi den akutte betændelse i området mindskes.

Ligeledes spiller den opløselige form af TNF en afgørende rolle ved sklerose. Det er en fremadskridende sygdom, hvor isoleringen omkring hjernecellernes udløbere gradvist bliver ødelagt af immunforsvaret, og man kan ende med at blive meget handicappet.

Hvis forskerne blokerer den opløselige form af TNF hos forsøgsdyr, ser det ud til, at isoleringen omkring nervecellernes udløbere hurtigere og mere effektivt gendannes, hvilket er meget lovende for den fremtidige behandling af sklerosepatienter.

Foto: Joel Filipe, Unsplash. Abstrakt rødt mønster
Modtager

Kate Lykke Lambertsen
Syddansk Universitet (University of Southern Denmark)

Projekt

Intrinsic TNF signaling properties in acute and chronic inflammatory conditions – soluble versus transmembrane TNF

Bevilget beløb

2.784.800 kr