Case

Dårlig sædkvalitet kan starte i mors mave

Forskere skal kortlægge, hvordan fire afgørende faktorer under graviditeten indvirker på sædkvaliteten, når de ufødte drenge er blevet voksne. Forskningen er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

  • Sundhed og Sygdom
  • DFF–Forskningsprojekt 1 (tematisk forskning)
  • 2019

Allerede i fostertilstanden grundlægges vores evne til at reproducere os selv.

Ved hjælp af data fra en stor, landsdækkende fødselskohorte skal forskere fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet undersøge, hvordan fire faktorer påvirker sædkvaliteten, allerede mens man ligger ”beskyttet” i mors mave.

Forskerne skal undersøge:

  1. Moderens livsstil under graviditeten: Drak hun alkohol, koffein og røg smøger?
  2. Moderens brug af smertestillende håndkøbsmedicin, f.eks. paracetamol og ibuprofen.
  3. Tog hun de anbefalede kosttilskud, D-vitamin og folinsyre?
  4. Indtog hun kunstige hormoner f.eks. p-piller, fordi hun ikke havde opdaget, at hun var gravid, eller hormoner i forbindelse med fertilitetsbehandling?

- Vi vil gerne se, om vi kan finde mulige årsager til, at børn går tidligere i pubertet, og at mange mænd har en dårlig sædkvalitet. Hvis vi med det her studie kan pege på nogle sandsynlige årsager, så vil man kunne lave forebyggende tiltag, siger professor i epidemiologi, Cecilia Høst Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet.

Hun skal stå i spidsen for forskningsprojektet ‘Does maternal lifestyle during pregnancy impact male reproductive health?’, som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Penislængde og skægvækst

Forskerne skal bruge data fra fødselskohorten ‘Bedre sundhed i generationer’. Kohorten blev opstartet fra 1996-2003, hvor i alt 92.000 gravide fik taget blodprøver og gennem telefoninterview gav detaljerede oplysninger om deres livsstil.

I det nye studie har forskerne desuden data fra i alt 7.000 sønner, som nu er ved at være voksne.

De 7.000 unge mænd har igennem puberteten løbende givet information om, hvornår deres stemme gik i overgang, hvornår de fik skæg og kønsbehåring, størrelse og form af testikler, pung og penis i bestemte aldre. Derudover er forskerne ved at indsamle sæd- og blodprøver fra 1.000 af de unge mænd i fødselskohorten.

De data sammenholder forskerne med mødrenes blodprøver og spørgeskemaoplysningerne fra graviditeten.

Ved hjælp af avancerede statistiske og epidemiologiske analyser kan forskerne finde ud af, hvordan smertestillende medicin, kunstige hormoner, usund livsstil og anbefalede vitaminer under graviditeten indvirker på alder ved puberteten og sædkvaliteten, når det ufødte barn bliver en voksen mand med evnen til at reproducere sig selv.

- Fordi vi har gode data fra en stor gruppe deltagere, forventer vi at finde resultater, som er præcise og korrekte. Sammen med anden forskning kan det her studie være med til at guide anbefalinger til, hvordan man skal agere under graviditeten, siger Cecilia Høst Ramlau-Hansen.

Modtager

Cecilia Høst Ramlau-Hansen
Aarhus Universitet

Projekt

Does maternal lifestyle during pregnancy impact male reproductive health?

Bevilget beløb

2.876.051 kr