Case

Er hormonforstyrrende stoffer farligere for os, end vi tror?

Hvilke konsekvenser har det for vores sundhed, når vi bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer i fosterstadiet? Det undersøger nyt forskningsprojekt, støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

  • Sundhed og Sygdom
  • Inge Lehmann
  • 2021

Er grænseværdierne for hormonforstyrrende kemikalier i dag forsvarlige – eller undervurderer vi cocktaileffekten?

Det forsøger et nyt dansk forskningsprojekt nu at finde svar på ved hjælp af 0,1 milliliter blod, en fødselskohorte fra sidst i 90’erne og en ny statistisk metode. 

Bag projektet står Sandra Søgaard Tøttenborg, forskningsleder på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som har modtaget støtte til studiet fra Danmarks Frie Forskningsfonds Inge Lehmann-program.

»Der er mange, der har undersøgt, hvordan enkelte hormonforstyrrende stoffer påvirker os. Men der er ganske få, der har undersøgt de langsigtede kombinationseffekter af fostereksponering i forhold til de utallige kemiske stoffer, vi udsættes for hver dag,« siger Sandra Søgaard Tøttenborg.

Cocktail-effekten

Det anslås, at der er i EU alene er mellem 30-50.000 forskellige kemikalier på markedet.

Et enkelt stof er måske i sig selv ikke skadeligt, men kan være det, hvis man samtidig er eksponeret for andre stoffer, forklarer Sandra Søgaard Tøttenborg. Det er det, der i daglig tale bliver kaldt cocktail-effekten.

Helt konkret vil hun med studiet undersøge, hvilke konsekvenser der er på lang sigt, hvis man er blevet udsat for en række forskellige hormonforstyrrende stoffer i fosterlivet.

Det vil hun gøre ved hjælp af data fra en på verdensplan ret så unik fødselskohorte.

»En fødselskohorte er en samling af mennesker, man har fulgt, fra de var fostre i deres mors mave og frem i tid. I dette tilfælde deltog 100.000 danske kvinder i slutningen af 1990’erne i kohorten ’Bedre Sundhed i Generationer’,« forklarer Sandra Søgaard Tøttenborg.

Til et tidligere forskningsprojekt inviterede hun og hendes kolleger 5.697 drengebørn fra kohorten, lige før de fyldte 19 år. Heraf deltog 1.058, som de undersøgte på kryds og tværs.

Det er de unge mænd, som også danner grundlag for det nye forskningsprojekt.

»Det er den hidtil største mandlige fødselskohorte i verden, der er specialdesignet til at undersøge sædkvalitet, og så har vi også detaljeret klinisk information om deres lungefunktion og fedt- og muskelmasse. Vi ved rigtig meget om de her drenge, men det, der er særligt fantastisk, er, at vi har hentet en lille smule af det blod – 0,1 milliliter – som mødrene sagde ja til at opbevare til fremtidig forskning, ud af den nationale biobank,« fortæller Sandra Søgaard Tøttenborg.

Det blod er blevet analyseret for i alt 22 forskellige kemiske stoffer, som kan inddeles i fire hovedgrupper: Perfluorerede stoffer, ftalater, paracetamol og triclosan. Dermed kan forskerne se, præcis hvad de 1.058 unge mænd var eksponeret for, da de lå inde i deres mors mave.

Særligt sensitiv periode

Blodprøverne blev i sin tid taget i de første tre måneder af graviditeten. Timingen er vigtig, for det er nemlig her, at alle organerne og alle kroppens funktioner bliver grundlagt.

»Det er der, kroppen og dens funktioner programmeres, kan man sige, og det er derfor en særligt sensitiv periode,« siger Sandra Søgaard Tøttenborg.

Mange af kroppens processer er styret af hormoner, og hos fosteret er hormonerne med til at styre udviklingen. Hvis kemiske stoffer påvirker hormonbalancen, for eksempel ved at efterligne hormoner eller påvirke omsætningen af kroppens naturlige hormoner, kan de dermed også påvirke fosterudviklingen.

»Man har i dyreforsøg kunnet påvise, at de fire forskellige kemiske stofgrupper, vi undersøger – både enkelstoffer, men også i kombination med hinanden – har effekt på dyreafkoms reproduktive sundhed, deres kropssammensætning og stofskifte og deres immunsystem. Man har også kunnet påvise kognitive effekter, der hos mennesker kan have konsekvenser, for eksempel for evnen til at koncentrere sig,« siger Sandra Søgaard Tøttenborg. 

I projektet vil hun undersøge, om man finder nogle af de samme skader hos mennesker. Det har forskningen længe haft en mistanke om, men fordi man ikke har haft de nødvendige data fra fødselskohorter med lang opfølgning, har det ikke været muligt at belyse de langsigtede konsekvenser.

Sandra Søgaard Tøttenborgs fødselskohorte gør det dog, sammen med de 0,1 milliliter blod og en ny statistisk metode, ’weighted quantile sum regression’, nu muligt rent faktisk at undersøge netop det. Og altså ikke kun for enkelte stoffers påvirkning, men også for cocktail-effekter.

Grundlag for bedre lovgivning

Hendes håb er, at projektet kan være med til at danne et bedre grundlag for lovgiverne, både i EU og i det danske Folketing.

Projektets resultater vil helt automatisk indgå, når det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) vurderer særligt problematiske stoffer og fastsætter grænseværdier ud fra den forskning, der foreligger.

»Vi vil gerne vide, om de grænseværdier, der er i dag, er forsvarlige. Vores studie kan ikke sige, hvad grænseværdien konkret skal være, men det vil kunne give en indikation af, om vi i virkeligheden undervurderer effekten af de her stoffer – som vi i dag regulerer som enkeltstoffer – fordi de optræder i samspil med andre,« siger Sandra Søgaard Tøttenborg.

I dag er det industrien, der har ansvar for at bevise, at deres stoffer er sikre, forklarer hun. Men de tager ikke nødvendigvis højde for, om det konkrete produkt bliver brugt i samspil med alle mulige andre produkter og kemikalier.

Hvis det lykkes at skabe større evidens for kemikaliernes cocktail-effekter, kan det føre til en lovgivning, der beskytter gravide kvinder og deres kommende børn – og dermed os alle sammen – lidt bedre.

»Det her er ikke noget, som vi som privatpersoner skal gå rundt og bekymre os om i hverdagen – det er noget, der bør være regulatorisk styr på,« slutter Sandra Søgaard Tøttenborg.

 

I projektet bliver der undersøgt for 22 kemiske stoffer, der kan have hormonforstyrrende effekter. De er inddelt i fire stofgrupper, som vi mennesker udsættes meget for, og som ophober sig i kroppen. Det er:

  • Perfluorerede stoffer (PFAS), som blandt andet findes i brandskum. De bruges også til at gøre eksempelvis pizzabakker, tøj og møbler vand- og fedtskyende.
  • Ftalater, en stofgruppe, der blandt andet bruges til at gøre plastmaterialer bløde, eksempelvis badeforhæng, sko og legetøj.
  • Paracetamol, som kommer fra indtag af smertestillende midler.
  • Triclosan, et svampe- og bakteriehæmmende kemikalie, som blandt andet bliver brugt i tandpasta og deodorant.

 

Af nobeastsofierce, Adobe Stock