Case

Et omkostningseffektivt sundhedsvæsen uden diskrimination: Er det muligt?

Kan diskrimination i sundhedsvæsenet forsvares? Det spørgsmål skal et forskerhold blandt andet undersøge i et nyt projekt, der stiller skarpt på omkostningseffektivitet. Forskningen skal kvalificere debatten om de svære prioriteringer sundhedsvæsenet står overfor.

  • Kultur og Kommunikation
  • Forskningsprojekt 2
  • 2019

Læger og sygeplejersker på de danske sygehuse er presset til det yderste. Og det på trods af at Danske Regioner i 2017 og 2018 fik 700 millioner kroner ekstra fra regeringen til sundhedsvæsenet.

For i samme periode steg udgifterne til dyr sygehusmedicin med 1,1 milliarder kroner.

Derfor har hospitalerne haft sparerunder hvert år. Lægeforeningen advarer nu om, at læger og sygeplejersker ikke kan løbe hurtigere, og at pengene ikke slår til.

Der er brug for flere penge, men måske også bedre prioritering. Og her kommer et nyt forskningsprojekt ind i billedet.

I projektet Cost-Effectiveness and Non-Discrimination in Health Care: Must We Choose? skal forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet undersøge, om vi kan have et omkostningseffektivt sundhedsvæsen uden diskrimination, og om man i nogle tilfælde faktisk kan forsvare diskrimination.

- I et omkostningseffektivt sundhedsvæsen vil man holde op, hvor mange ekstra kvalitetsjusterede leveår forskellige behandlingsformer giver ved en given ekstra indsats af ressourcer, forklarer professor på Institut for Statskundskab Kasper Lippert-Rasmussen fra Aarhus Universitet.

Han skal stå i spidsen for det nye forskningsprojekt, der består af en filosofiteoretisk del, som går ud på at studere argumenter om, hvad der udgør moralsk forsvarlig prioritering.

- Vores hypotese er, at givet en alment accepteret værdi om lige muligheder kan det forsvares at prioritere behandlinger, der primært gavner yngre patienter, fordi ældre typisk allerede har nydt flere gode leveår end yngre, siger Kasper Lippert-Rasmussen.

- Samtidig bliver vi jo alle ældre, og dermed er ældre ikke en særligt udsat gruppe. Måske har vi ikke i tilstrækkelig grad overvejet, at vi bruger mange af sundhedsvæsenets ressourcer på ældre, som måske havde givet mere sundhed for pengene, hvis vi havde arbejdet præventivt, uddyber Kasper Lippert-Rasmussen.

Ud over den filosofiteoretiske del består projektet også af et empirisk studie, hvor forskerne skal se på data omkring prioritering i sundhedsvæsenet.

Eksempelvis i officielle retningslinjer for introduktion af ny medicin.

Ud fra deres filosofiske analyse vil forskerne forsøge at svare på, om vi, givet alment accepterede værdier, prioriterer rigtigt i sundhedsvæsenet.

- Der er jo også andre værdier end omkostningseffektivitet, og der kan det være moralsk forsvarligt ikke altid at maksimere omkostningseffektiviteten, når man prioriterer, siger Kasper Lippert-Rasmussen.

Hvis man for eksempel har en patient, som har brug for meget dyr behandling, men som vil dø uden behandlingen, så vil man udfra overvejelser om, hvad der står på spil for den enkelte, godt kunne forsvare at behandle den ene patient til fordel for 10.000 med en ganske mild sygdom, for eksempel neglesvamp.

Forskerne skal samarbejde med Dansk Medicinråd, der blev nedsat i 2017, og som skal komme med anbefalinger til regionerne om køb af dyr sygehusmedicin.

Rådet kom i vælten allerede året efter, da de anbefalede ikke at bruge en ny type medicin til børn med muskelsvind. Anbefalingen skyldes, at effekten af medicinen er begrænset og prisen er høj: Tre millioner kroner årligt per patient.