Case

Forskere vil gøre drøvtyggere til mindre miljøsyndere med ny virus

Det anslås, at køer står for 40 procent af landbrugets produktion af drivhusgasser i Danmark. Forskere fra Københavns Universitet vil skabe en virus, som kan slå de metanproducerende mikroorganismer ihjel i koens mave.

  • Tematisk » Grøn omstilling
  • DFF-Forskningsprojekt 1 (tematisk forskning)
  • 2020

Når en ko bøvser, udledes drivhusgassen metan. Det bliver produceret af mikroorganismer i koens mave, når den nedbryder græs og planter i vommen.

Udledningen af metan fra drøvtyggere er et stort klimamæssigt problem, og det anslås, at køer står for 40 procent af landbrugets produktion af drivhusgasser i Danmark.

Derfor vil et nyt forskningsprojekt bruge en laboratorieudviklet virus til at slå metan-mikroorganismerne ihjel i koens mave.

»Får vi det til at virke, vil vi være i stand til at lave en meget signifikant reduktion af metanudledningen fra landbruget i hele verden. Det vil primært være køer og får, som er de vigtige produktionsdyr. Gevinsten er enorm, da vi taler en mange procents reduktion af hele verdens drivhusgasudledning hvert år,« siger Dennis Sandris Nielsen, professor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Han skal stå i spidsen for det treårige forskningsprojekt, som sker i samarbejde mellem Københavns Universitet og Aarhus Universitet og er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Forskningsprojektet, Reducing ruminant methane emission by inactivating methanogenic archaea with viruses, skal undersøge, hvordan vi kan skubbe drøvtyggerne i en grønnere retning.

Metanen i drøvtyggere produceres af en gruppe mikroorganismer kaldet Archaea (eller arkæerne, som de kaldes på dansk). Ligesom man kan dræbe bakterier med virusser har forskerne en teori om, at man på tilsvarende vis vil kunne dræbe arkæer.

Det vil de gøre ved at udvikle en ny teknik, hvor de reducerer metan-udledningen ved at slå arkæerne ihjel ved hjælp af nogle vira, der specifikt angriber denne gruppe af mikroorganismer.

»Det bliver ikke nemt, da de her mikroorganismer også har en række forsvarsmekanismer mod den type vira. Så det er et high risk/high gain projekt, men hvis det virker, vil det have en utrolig stor effekt for en relativt lille investering,« siger Dennis Sandris Nielsen og fortsætter:

»Det vil være en fuldstændig sikker måde at reducere metanproduktionen i drøvtyggere, fordi de vira, vi bruger, er så langt fra noget, der kan angribe dyr, mennesker eller planter. Viraene, som vi vil arbejde med, kan kun genkende det mål, vi har og ikke andre,« siger Dennis Sandris Nielsen.

Men vil det være en fordel for køerne, hvis forskerne fjerner arkæerne?

»Fra koens synspunkt er metanproduktionen heller ikke fordelagtigt, fordi den metan, de danner, fjerner energi, som de ellers skulle have brugt på at vokse. Så det vi vil gøre er både positivt for koen og landmanden, da der vil skulle mindre foder til at give den samme energi til koen,« siger Dennis Sandris Nielsen.

Projektet er også støttet af Villum Fonden.

Foto: Unsplash
Modtager

Dennis Sandris Nielsen
Københavns Universitet

Projekt

Reducing ruminant methane emission by inactivating methanogenic archaea with viruses

Bevilget beløb

2.875.266 kr