Case

Forskere vil udvikle ny testmetode til mere sikker og tidligere opsporing af corona-smittede

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere udvikle en ny testmetode, der kan opspore coronasmitte tidligere og mere sikkert end hidtil. Det bliver også muligt at aflæse ud fra patienters blodsammensætning, hvem der er i risiko for alvorlige sygdomsforløb.

  • Sundhed og Sygdom

Siden coronapandemien startede, har sundhedsvæsenet i store dele af verden været under pres. Samfund i hele verden står lige nu over for en gradvis genåbning. For at undgå, at dette fører til markant større smittespredning, er der brug for en hurtig og pålidelig test for aktiv COVID-19-infektion. 

Men traditionelle antistof (PCR)-baserede tests for COVID-19 er ikke altid lige pålidelige, da de er afhængige af præcis prøvetagning i svælget og først sikkert kan måle infektionen flere dage efter, at patienten er blevet inficeret. COVID-19-smittede kan altså gå i mange dage med infektionen og nå at smitte mange andre, før man kan aflæse i en test, at de er syge og sende dem i karantæne.

Derfor vil et nyt forskningsprojekt udvikle en mere sikker testmetode, som kan påvise en COVID-19-infektion i meget tidlige stadier og samtidig forudsige sværhedsgraden af patientens sygdomsforløb. 

 - Vi ved, at kroppen responderer på en infektion inden for få timer ved at lave nogle ændringer i blodets sammensætning, som gør, at den er parat til at bekæmpe virus. Men vi ved endnu ikke, hvad der er den specielle signatur for COVID-19. Det vil vi finde ud af, siger professor Jørgen Kjems fra Interdisciplinary Nanoscience Center på Aarhus Universitet.

Han skal stå i spidsen for forskningsprojektet ‘Prediction of COVID-19 infection and clinical severity from blood-based biomarker fingerprints’, som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond. 

I projektet skal Jørgen Kjems i samarbejde med Peter Heegaard, professor på DTU, og Peter Garred, professor på Rigshospitalet, undersøge både menneskeblod og griseblod i forskellige stadier af COVID-19-infektion.  

Grisene har forskerne selv smittet med coronavirus, og de ved derfor præcis, hvor længe grisene har været inficeret, og kan dermed opnå et unikt indblik i blodsammensætningen på forskellige tidspunkter i sygdomsforløbet.

Den nye metode til at påvise COVID-19 er baseret på en teknologi kaldet ‘APTASHAPE’, hvor milliarder af små biosensormolekyler, baseret på RNA, giver et øjebliksbillede af proteiner og metabolitter i patientens blod. Det giver forskerne mulighed for at identificere ændringer uden at de på forhånd ved, hvad de leder efter.   

Forventningen er, at testen allerede inden for én dag vil kunne identificere, om patienten har fået coronavirus i kroppen. 

Målet for projektet er, at den nye testmetode kan stoppe smittespredning hurtigere, end det er tilfældet i dag. 

Da testen er baseret på et meget detaljeret billede af ændringer i patientens blod, håber forskerne også, at den vil kunne advare om eventuelle komplikationer i COVID-19-forløbet på grund af deres underliggende sygdomsstatus. 

- Vi ved, at der er nogle mennesker, der bliver alvorligt syge af infektionen, mens andre næsten ikke får symptomer. Så vi analyserer menneskeblod fra begge kategorier for at se hvilke forskellige mønstre, der opstår. Vi håber, at vi ud fra blodsammensætningen vil kunne aflæse, om de kan forvente et alvorligt sygdomsforløb, siger Jørgen Kjems og fortsætter: 

- Så kan hospitalsvæsenet bedre estimere, hvor meget de skal opruste sig til. Sundhedsvæsenet vil dermed også have muligheden for at symptombehandle de patienter, der har høj risiko for at blive indlagt meget tidligere og derved forhåbentlig undgå alvorlige skader på lunger og andre organer. 

Projektet løber over 1 år, og forskerne håber på, at de har et testkit klar til at kunne tage i brug i sundhedsvæsenet allerede om to år. 

Foto: Paweł Czerwiński