Case

Forskningsledelse handler om at inspirere fremtidens forskere

Forskningsbaseret uddannelse er et centralt samfundsgode, når Danmarks Frie Forskningsfond i dag tildeler 29 Sapere Aude forskningsledere sammenlagt 165 millioner kroner.

  • Tværrådslig
  • Sapere Aude Forskningsleder
  • 2017

Nyudnævnt Sapere Aude forskningsleder på Aarhus Universitet Daniel Enrique Lucani Rötter skal ikke blot udvikle en ny metode til at lagre milliarder af filer på fremtidens Internet of Things (IoT). Som ny forskningsleder skal han også uddanne fremtidens uafhængige danske forskere og bygge bro mellem ph.d.-studerende og masterstuderende og forskerteamets nye viden som et vigtigt element i koblingen mellem excellent forskning og uddannelse.

Som forskningsleder er der, udover fokusset på den nye banebrydende forskning, også fokus på, at få forskere i teamet til at yde deres bedste, så forskningsprojektet holder en høj international standard og parallelt kan være platform for at få ny viden bredt ud, så kommende dimittender fra landets universiteter er så højtkvalificeret som muligt til at indtage arbejdslivet.

Som forskningsleder for det kommende Sapere Aude projektet ’SCALE-IoT’ planlægger Daniel Enrique Lucani Rötter at kombinere sit forskningstalent med lederevner og på den måde levere den ypperste forskning inden for datahåndtering i IoT-tidsalderen.

Samtidig sikres projektets vidensspredning via studerende helt ud til to danske virksomheder, Kamstrup og Steinwurf, i henholdsvis Skanderborg og Aalborg.

Ikke micro-management

Daniel Rötter har tidligere været supervisor for flere ph.d.-studerende, men det er første gang, han leder et større forskningsprojekt.

Projektet skal ansætte to ph.d.-studerende og samarbejde med MIT i USA om at udvikle nye metoder til at lagre delt data på internettet. Forskningsprojektet skal også bruges til at uddanne masterstuderende på Aarhus Universitet.

Forskningen kan bruges af virksomheder inden for telekommunikation og cloudservices.

- Når du bliver leder af en forskergruppe, er det anderledes end bare at forske selv. På den ene side giver det dig mere frihed, på den anden side er det vigtigt, at du ikke tager over og bare laver forskningen selv. Du skal lade dine ph.d.-studerende gøre sig deres egne erfaringer, siger han.

Daniel Rötter forestiller sig konkret et tæt samarbejde i starten, hvor han måske vil stå side om side med sine ph.d.-studerende og lave forsøgene.

Men efterhånden som projektet bevæger sig fremad, forestiller han sig, at forskergruppen vil holde ugentlige møder og drøfte, hvordan forskningen skrider frem.

- Noget, jeg har lært, som er vigtigt, er, at du ikke skal lave sådan en slags micro-management, hvor du holder øje med alt. Du skal tænke over, at din opgave er at lede dine studerende til selv at blive uafhængige forskere, siger han.

Dilemmaer fra virksomheder bruges i uddannelsen

I projektet skal forskerne samarbejde med to danske virksomheder, som beskæftiger sig med softwareudvikling og datahåndtering – Kamstrup og Steinwurf.

Kamstrup skal levere anonymiseret data til forskerne, som de vil bruge i projektet til at udvikle metoder til at komprimere data, som lagres online. Steinwurf skal bidrage med viden, når forskerne går i gang med at udvikle de konkrete softwareløsninger.

- Vi lever af at bruge denne type af idéer i vores software og sælge den til virksomheder, der bygger systemerne. Vi har en hel del software, som skal bruges i projektet her. Det stiller vi til rådighed for projektet, siger CEO i Steinwurf, Janus Heide, som selv har en fortid på Aalborg Universitet.

Samarbejdet er både en fordel for forskere, fordi de kan bygge videre på eksisterende software, når de skal afprøve mere avancerede teknikker, i stedet for at starte helt forfra.

- Samtidig er det en fordel for os, for når de har afprøvet teknikkerne i vores software, er det relativt lige til at implementere det i softwaren, siger Janus Heide.

Han er meget tilhænger af forskning, som kan afprøves i virkelighedens verden.

- Nogen gange kan man godt lave noget, som på teoretisk plan er rigtig smart, men som er meget svært at implementere i praksis. Ved at lave projektet her som et samarbejde kan vi tidligt identificere eventuelle problemer i at få det til at fungere, i stedet for at man står tilbage med en formel, og så skal man få det til at virke efterfølgende, siger han.

Uddannelse af masterstuderende

Det er desuden planen at trække på de to virksomheders erfaringer og dilemmaer både i uddannelsen af projektets to ph.d.-studerende og en række masterstuderende på Aarhus Universitet.

- Helt konkret er det tanken, at de masterstuderende skal bidrage til projektet ved i deres uddannelse at implementere nogen af de løsninger, vi udvikler i samarbejde med virksomhederne, fortæller Daniel Rötter.

På den måde bliver selve forskningsprojektet brugt til at uddanne de masterstuderende, samtidig med at projektet også får gevinst af de studerende, som bidrager til implementeringen af forskningen.

PastedGraphic-1.jpg

Komprimering af data

I løbet af de næste år vil milliarder af nye enheder skulle kobles på internettet, og internettet vil skulle håndtere enorme mængder af data, som bliver lagret efterhånden, som Internet of Things udvikles.

Daniel Enrique Lucani Rötter skal lede forskningsprojektet, hvor forskerne ved hjælp af et nyt teoretisk softwarekodningskoncept skal udvikle en metode til at komprimere de enorme mængder data. Som eksempel nævner han lagring af fotos:

- Forestil dig, at du har tre forskellige billeder. Vores metode vil betyde, at vi lagrer en fælles basis for de tre med de karakteristika, de deler. Og så lagrer vi forskellighederne – som faktisk er små – separat, forklarer Daniel Enrique Lucani Rötter. 

Det vil betyde, at vi i første omgang kan bruge internettet, som vi kender det til at lagre de store mængder af data, som IoT vil kræve. Fordi data komprimeres så meget, at der er lagringsplads nok.

Modtager

Daniel Enrique Lucani Rötter, Lektor, ph.d.
Aarhus Universitet

Projekt

SCALE-IoT – Scalable Systems for Massive IoT Content

Bevilget beløb

5.895.808 kr