Case

Fra den mørke middelalders mønter til nutidens bitcoins: Det kan vi lære af fortidens økonomi

Hvad karakteriserede pengeøkonomien i den mørke middelalder – og hvordan kan den hjælpe os med at forstå nutidens pengeløse bitcoin-økonomi? Det undersøger et nyt forskningsprojekt støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

  • Kultur og Kommunikation
  • Forskningsprojekt 2
  • 2022

I 2018 blev der fundet en stor sølvskat syd for Ribe med over 250 mønter fra 700-tallet. Den fik navnet Damhus-skatten, og det var den, der antændte gnisten til Thomas Edward Birch nye projekt ’Dark age economics’, som netop har modtaget støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Han er arkæometallurg ved Moesgaard Museum, og Damhus-skatten gav ham og seniorforsker Helle Horsnæs fra Nationalmuseet ideen til at gå endnu længere tilbage. Der er nemlig meget, vi ikke ved om fortidens penge.  

»Der er i dag tre overordnede teorier om pengesystemet i den mørke middelalder. Ved at undersøge hvor sølvet i pengene kommer fra, kan vi forhåbentlig give et klart svar på, hvilken en af teorierne, der er den rigtige,« siger Thomas Edward Birch.

De tidlige mønter

Før vi fik et officielt pengesystem med billeder af konger og kroner på mønterne, som vi kender det i dag, fandtes en anden slags mønter. Sceattas hedder disse tidlige mønter, som er små, tykke og lavet af sølv, og som cirkulerede rundt i Nordvesteuropas handelsbyer.

De var tilsyneladende ikke udstedt af en konge, men kom fra bestemte handelsbyer som for eksempel Ribe.

»Det virkelig fascinerende er, at det er en form for penge i en periode, hvor der ikke er nogle officielle penge,« siger Thomas Edward Birch.

Så hvordan skal vi forstå pengesystemet i den mørke middelalder?

En teori er, at mønterne blev udstedt af en form for central magt, for eksempel en lokal småkonge, fortæller han. Men en anden interessant teori er, at de her sceattas-mønter var lavet af de handlende, så de kunne bruge dem i det netværk af handelsbyer, der var i England, Tyskland og det sydlige Skandinavien.

Fortidens bitcoins

Der var altså potentielt tale om et pengesystem, der ikke var bundet af landegrænser, ikke var styret af en central magt og var opstået hos ’brugerne’ selv, altså de handlende. På den måde minder den mørke middelalders pengesystem utrolig meget om det digitale valutasystem, vi ser i dag med bitcoins og andre blockchain-baserede kryptovaluta.

»Hvis vi kommer nærmere en forståelse af, hvordan pengeøkonomien er opstået og har udviklet sig i den mørke middelalder, kan vi potentielt også blive klogere på udviklingen af nutidens og fremtidens digitale pengesystem,« siger Thomas Edward Birch.

Det gælder ikke kun i forhold til kryptovaluta, men også generelt i forhold til vores mere og mere pengeløse samfund, påpeger han.     

Det allerførste skridt er dog at få analyseret mønterne.

Hvor kommer sølvet fra?

Det gør Thomas Edward Birch og hans forskningspartnere ved at lave kemiske analyser og isotop-analyser af sølvets sammensætning i mønterne. Helt konkret tager de mikroskopiske prøver af omkring 300 mønter og får dem analyseret sammen med førende geokemikere i Aarhus og Frankrig.

»Hvis vi finder ud af, at mønterne er lavet af haksølv og omsmeltet sølv fra Romerriget, så taler det for, at den første teori er rigtig. Vi ved for eksempel, at der har været småkonger i området syd for Ribe, som har haft adgang til store mængder sølv fra den sene jernalder, og det sølv kan de have ’recirkuleret’ som mønter,« siger Thomas Edward Birch.       

»Men er mønterne lavet af nyt sølv fra minerne i Frankrig eller omsmeltet sølv fra Frankrig og England også, så taler det for, at teori nummer to er den rigtige – altså, at de handlende har skaffet sig adgang til ’nyt’ sølv og lavet deres egen møntfod.«   

Der er dog også en tredje teori, som taler for en kombination af de to ovenstående teorier. Her foreslås det, at pengeøkonomien er startet ved græsrødderne – de handlende – og senere er blevet optaget i det officielle system.

»Vi kommer måske ikke til at finde frem til de endelige svar i forhold til, hvilken af de tre teorier, der er rigtig – men vi kommer helt sikkert til at få hårde empiriske fakta, som vi kan diskutere videre fra. Både i forhold til de tre teorier og i forhold til nutidens økonomiske udvikling,« siger Thomas Edward Birch.         

Forskningsprojektet er ledet af Thomas Edward Birch og Moesgaard Museum i samarbejde med seniorforsker på Nationalmuseet, Helle Horsnæs, og trækker på en række samarbejder på tværs af discipliner og institutioner. Blandt andet er Claus Feveile, museumsinspektør på Sydvestjyske Museer og ekspert i de danske scaettas, og Rasmus Andreasen, isotop-specialist fra Aarhus Universitet, også en del af projektet. 

Kort om scaettas:

Betegnelsen scaettas kommer fra det oldengelske ord ’sceatt’, der ligesom det danske ord ’skat’, har været brugt som betegnelsen for penge, mønter eller velstand.  

De mest kendte ’danske’ scaettas hedder Wodan/Monster eller Series X, er fra 6-700-tallet og er fundet i Ribe-området.

 

Photo by olieman.eth on Unsplash