Case

Har voldssigtede unge samme forståelse af vold som domstolene?

Forskere fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) skal undersøge udsatte unges vej til en voldssigtelse, og hvordan de unges forståelse af vold adskiller sig fra domstolenes.

  • Samfund og Erhverv
  • Forskningsprojekt 2
  • 2019

Blandt nogle grupper af udsatte unge er vold en naturlig del af hverdagslivet. Man truer hinanden, skubber hinanden og kommer måske op at slås. Det mange af os andre opfatter som vold, er for nogle unge en måde at omgås på.

Hvad sker der, når den voldelige udtryksform kammer over? Når man “kommer til” at skubbe til den forkerte eller skubber så hårdt, at den anden kommer rigtigt til skade, eller når man går fra at true med at smadre en til faktisk at gøre det.

Så kan man blive sigtet for vold og blive stillet for en dommer.

I forskningsprojektet ‘What is violence? Young offenders’ encounters with the criminal court’ skal forskere fra VIVE følge 30 voldsanklagede 15-18-åriges vej i retssystemet.

Forskerne skal sidde med ved alle retsmøder og høre udsagn fra vidner, politi, ofre og de unge tiltalte.

Og de skal lave interview med de unge for at få indsigt i, hvad det var for en virkelighed og hverdag, de unge levede i, som ledte op til volden.

- Vold opstår ikke ud af det blå. For nogle af de her unge er vold en del af hverdagen. Omgangstonen kan være præget af trusler, og vold er en del af deres register til at løse konflikter, fortæller ph.d. i sociologi Tea Torbenfeldt Bengtsson, som er seniorforsker hos VIVE.

Hun skal stå i spidsen for det nye forskningsprojekt.

Forskernes hypotese er, at de unge har en anden forståelse af vold end domstolene. Den hypotese bygger på tidligere forskning.

- For nogle unge er det en stor overraskelse, at sådan noget med at true eller skubbe eller spytte faktisk kan være strafbart. “Det var jo bare noget, jeg lige gjorde. Det var jo ikke ment på den måde.” Tit vil de mene, at de er kommet til at slå, fordi der var en grund til det. De føler ikke, de havde andre handlemuligheder end at slå, siger Tea Torbenfeldt Bengtsson.

Forskningsprojektet vil både give en større forståelse af, hvad der leder til, at de unge begår vold og en større indsigt i de unges forståelse af vold og deres oplevelse af en retssag.

Den forståelse kan være med til at forbedre forebyggelsen af vold blandt udsatte unge.

- Vi vil undersøge, om de unge forstår, hvad der sker i retssalen. Ved de, hvorfor de får eller ikke får en dom? Hvis de får en dom, men ikke forstår den, så ændrer det ikke noget fremadrettet. De bliver straffet, men forstår måske ikke hvorfor, og dermed lærer de ikke noget, siger Tea Torbenfeldt Bengtsson.