Case

Hvordan påvirker smeltende is på Grønland vejret i Danmark?

Ved at kortlægge hvordan Grønlands indlandsis er smeltet i løbet af de seneste 2.000 år, håber forskere på at få en bedre forståelse af, hvordan den smeltende is påvirker danske vejrforhold. Projektet har netop fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

  • Teknologi og Produktion
  • 2020

En række løsninger i den grønne omstilling er afhængige og følsomme over for ændringer i vejrrelaterede forhold som temperatur, nedbør og vind. Det gælder vindmøller og solcelleanlæg, valg af afgrøder, kystsikring, beskyttelse af metro mod stormfloder og grundvandssikring. Derfor er det helt centralt at vide, hvad risikoen er for, at vi kan se frem til nogle våde forår eller tørre somre de næste par år.

Eksperterne kan dog ikke lave den slags sæson-forudsigelser godt nok med de klimamodeller, der er til rådighed i dag; simpelthen fordi man mangler en grundlæggende forståelse af, hvordan afsmeltningen fra Grønlands indlandsis påvirker vejret.

- Det vil være enormt nyttigt at vide i god tid, om vi skal sætte vores lid til, at strømmen kommer fra vindmøller eller solceller, så vi ikke naivt bevæger os i den forkerte retning. For så bliver det meget økonomisk sårbart. Det handler om at få et sandsynlighedsmål for årene fremover for at kunne planlægge og være bedre til at udnytte de ressourcer, der er.

Det forklarer Jens Hesselbjerg Christensen, som professor i klimafysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Han står i spidsen for forskningsprojektet GreenPlanning – depends on reliable seasonal to decadal climate predictions, som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Bedre klimamodeller

Forskningen skal bidrage med ny viden til at forbedre klimamodeller, så man flere år i forvejen kan forudsige ekstreme vejrfænomener, såsom sommertørke og ekstrem nedbør, som forløber sig over en længere periode.

Forskerne skal undersøge, om forskellige variationer i afløb af koldt smeltevand fra den grønlandske indlandsis ud i havet kan medvirke til at skabe længerevarende fastlåste højtryk omkring Nordatlanten, som kan blokere for vestenvinden ind over Danmark.

Ved hjælp af komplicerede modeller, målinger og klimakonstruktioner fra sø- og havbundssedimenter samt Indlandsisen skal forskerne kortlægge de seneste 2.000 års vejrtyper i Grønland, Island og Skandinavien.

Samtidig vil de rekonstruere afsmeltningen af Indlandsisen i samme periode ved at koble geologiske data og målinger fra indlandsisen på Grønland med computermodeller.

 - Hvis vi kan påvise en sammenhæng mellem afsmeltningen af Indlandsisen og klimaet i Nordvesteuropa over de seneste 2000 år, er det en robust sammenhæng. Hvis vi får bedre styr på, hvordan det har været før i tiden, ved vi også, hvad der skal sættes ind med af reparationer i de klimamodeller, som bruges til sæson- og vejrprognoser, så de kan bidrage til planlægningen af klimaløsninger, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Forskningsprojektet, som skal løbe over fire år, sker i samarbejde med forsker-kollegerne Christine Hvidberg på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og Camilla S. Andresen fra GEUS samt Danmarks Meteorologiske Institut og samarbejdspartnere i Island og Norge.

Isbjerg i havet. Foto: Unsplash, Xavier Balderas