Case

Hvordan reagerer vores immunforsvar, når det møder mæslingevirus?

Forskningens resultater kan få stor betydning for Danmarks børnevaccinationsprogram: om vi skal vaccinere mod mæslinger tidligere.

  • Sundhed og Sygdom
  • Forskningsprojekt 1
  • 2021

En nyfødt baby har ikke dannet sin egen immunitet over for en eneste sygdom. I stedet har det lille barn før fødslen fået antistoffer fra moderen mod alle de sygdomme, moderen har antistoffer imod. De kan beskytte babyen i mens den er lille og sårbar.

En mor, som har haft mæslinger, har mange antistoffer mod sygdommen, og derfor får hendes nyfødte også mange antistoffer mod mæslinger med i starten af livet. Antistofferne holder så længe, at man i starten af mæslingevaccineprogrammet besluttede at vente til barnet var 15 måneder, før man gav dem den første mæslingevaccination.

»Hvis man giver vaccinen før, og barnet stadig har antistoffer fra moderen, vil de antistoffer ødelægge vaccinen, inden barnets eget immunforsvar kan nå at danne hukommelsesceller mod mæslinger. Og så virker vaccinen ikke,« fortæller professor i immunologi Søren Buus fra Københavns Universitet.

Han skal lede forskningsprojektet ‘T cell responses following measles vaccination at 6 months (6M) of age’, der har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

»Da man indførte mæslingevaccinen havde langt de fleste mødre haft mæslinger. I dag er langt de fleste mødre vaccineret, og en vaccination giver lidt færre antistoffer end selve sygdommen, og så får barnet også færre antistoffer. Der er forskning, der peger på, at mæslingeantistofferne hos nyfødte kun holder knap seks måneder,« fortæller Søren Buus.

»Så med det nuværende børnevaccinationsprogram har man potentielt et ”hul” på næsten et år, hvor børnene måske ikke er beskyttet,« påpeger han.

I projektet skal forskerne gennem forsøg med både voksne og nyfødte finde ud af, om vaccinen bør rykkes frem, så den gives, allerede når barnet er seks måneder.

Forskerne skal rekruttere voksne, som hverken har haft mæslinger eller er vaccineret mod sygdommen.

Dem vil de vaccinere mod mæslinger og derefter undersøge, hvilke celler i immunforsvaret, der bliver aktiveret, og hvilke der udvikler sig til de celler, som husker mæslingevirus.

»Det giver os et rigtig godt billede af, hvilke celler der er vigtige og kan vise, at man har dannet immunitet,« siger Søren Buus.

Sideløbende er forskerne allerede nu i gang med et stort projekt, hvor mere end 4.000 babyer fra Region Hovedstaden er med. Når babyerne er seks måneder gamle bliver de via lodtrækning udvalgt til enten at få mæslingevaccinen eller en indsprøjtning med placebo.

Fra forsøgene med voksne vil forskerne finde ud af, hvilke celler der er vigtige for at afgøre om mæslingevaccinen har givet immunitet.

Derefter kan de med mindre blodprøver fra babyerne lede efter lige præcis de celler.

»For at finde ud af, hvilke celler der husker mæslinger, skal vi bruge en ret stor blodprøve på 200-250 ml. Det kan du ikke tage fra et så lille barn. Men når vi ved præcis hvilke celler, vi skal lede efter, kan vi undersøge det i meget mindre blodprøver,« siger Søren Buus.

På den måde vil forskerne finde ud af, om børnene bliver immune, hvis de bliver vaccineret, når de er seks måneder.

»Hvis det viser sig, at vaccinen bliver ødelagt af antistoffer fra moderen hos de fleste af børnene, vil vi ikke anbefale at flytte vaccinations-tidspunktet. Men hvis man kan få immunitet allerede, når barnet er seks måneder, vil vi formentlig anbefale, at man flytter vaccinationen,« siger Søren Buus.

Fakta: Antistoffer mod mæslingerMæslingevaccinen blev en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark i 1987. På det tidspunkt havde langt de fleste voksne være smittet med mæslinger, og langt de fleste mødre havde derfor mange antistoffer mod mæslinger.Babyer, som blev født den gang, fik derfor mange antistoffer mod mæslinger fra deres mor. Så mange, at de var til stede frem til barnet var 15 måneder. Derfor vaccinerer man mod mæslinger, når barnet er 15 måneder.I dag er langt de fleste børn født af mødre, som er vaccineret mod mæslinger. En vaccine giver også antistoffer, men langt færre, end hvis man har haft sygdommen.Derfor er der meget, der tyder på, at børn som fødes i dag, kun har antistoffer mod mæslinger i seks måneder.

Photo by CDC on Unsplash