Case

Kan vi forebygge graviditetstab ved at lære mere om farens dna?

Omkring hver fjerde graviditet ender i en spontan abort. Hidtil har forskningen kun set på kvindens rolle, men nu vil et nyt forskningsprojekt for første gang undersøge, hvordan mandens dna bidrager til kromosomfejl hos fostre. Projektet har netop har modtaget støtte fra Danmarks frie Forskningsfond.

  • Sundhed og Sygdom
  • Forskningsprojekt 1
  • 2022

»Det er et projekt, jeg har drømt om at lave i mere end 10 år.«

Sådan lyder det fra Henriette Svarre Nielsen, professor på Københavns Universitet og overlæge på Amager og Hvidovre Hospital. Hun har i 20 år forsket i graviditetstab; det man tidligere kaldte spontane aborter. Og hun har netop modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at tage sin forskning ind på nyt territorium.

»Graviditetstab sker enormt hyppigt – cirka hver fjerde graviditet ender med et tab. Alligevel ved vi stadig uendelig lidt om graviditetstab, og indtil nu har forskningen udelukkende haft fokus på kvinden,« siger hun.

»Kun hvis et par har haft tre graviditetstab i træk, tilbyder man at undersøge manden for balancerede kromosom-anomalier. Men udredningen har stadig primært fokus på kvinden.«

Derfor vil hun og hendes kolleger i det nye projekt undersøge farens bidrag til kromosomfejl og andre genommutationer hos fostret i forbindelse med graviditetstab.

»Vi har brugt rigtig mange år på at forsøge skabe opmærksomhed og pege på vigtigheden af det her område. Den her bevilling gør det muligt at lægge endnu en mursten i at bygge et hus til forståelse af graviditetstab, og det er simpelthen fantastisk,« siger Henriette Svarre Nielsen. 

Del af et større projekt

Det nye forskningsprojekt er del af et større projekt, der har kørt siden oktober 2020. Her har Henriette Svarre Nielsen og hendes kolleger indtil nu fulgt 1.000 par, der har oplevet et graviditetstab, hvilket er 2/3 af det endelige antal.

Konkret har de taget blodprøver på forældrene og indsamlet foster-/graviditetsvæv fra tabet for at kunne lave helgenomsekventering (en kortlægning af hele DNA-sekvensen i en persons arveanlæg, red.) på alle 3 parter. På den måde kan de afdække, hvor stor en andel af fosterets genetiske afvigelser stammer fra faren, og hvilke forandringer der ikke er forenelige med liv.

»Vi ønsker at komme nærmere en forståelse af, hvad det egentlig er, der sker, når man taber en graviditet. Dogmet de sidste mange år har været, at det sker fordi, der er noget galt med fostret – men hvad er det så helt konkret, der er galt og hvor kommer skaden fra?«

Genetiske undersøgelser af graviditetstab har tidligere vist, at 50-60 procent har en kromosomanomali, der kan forklare tabet.

»Men 40-50 procent har altså ikke det problem. Men hvad skyldes det så? Er det immunologiske, metaboliske eller hormonforstyrrelser, der er årsagen? Og er det hos mor – eller far?«

I det nye projekt vil de derfor undersøge farens dna grundigt, for at finde ud af hvor stor en del af fostrets kromosomfejl, der kommer fra ham.

Tilbage til kilden

Udover analysen af forældrenes gener undersøger det nye projekt også fædrenes sædceller. Her vil forskerne sammen med deres islandske forskningspartner, deCode Genetics, både se på, om de kan finde kromosomfejl i sædcellerne, og hvor mange af dem, der i så fald har den pågældende fejl.

Derudover vil de også undersøge, om der er en sammenhæng mellem kromosomfejlene i sædcellerne og dna-fragmentering. Det er interessant, fordi 40 procent af de mænd, som blev udredt efter tre på hinanden følgende graviditetstab har høj dna-fragmentering, fortæller Henriette Svarre Nielsen.

»En høj dna-fragmenteringsgrad siger noget om, at dna’et i sæden er skrøbeligt. Det er pakket dårligt, kan man sige, og vores hypotese er, at fragmenteringen fører til fatale genetiske fejl hos fosteret. Så måske er der en proces, før sædcellen bliver til en graviditet, som har betydning – og som vi potentielt kan sætte ind overfor, « siger hun. 

Der er eksempelvis studier, der tyder på, at man kan forbedre dna-fragmentering ved at sætte ind over for mændene livsstil i forhold til kost, alkoholforbrug og motion, fortæller hun.

Behov for forebyggelse

Og der er generelt set behov for at forebygge graviditetstab, lyder det fra Henriette Svarre Nielsen.

»I halvdelen af verdens lande – blandt andet Danmark – står vi over for den udfordring, at vi har en for lav fertilitetsrate til at reproducere os selv samtidig med, at vi har en befolkning, der bliver ældre og ældre,« siger hun.

Derfor er det hendes håb med projektet – udover at bidrage til en større forskningsmæssig kønsdiversitet – at det på sigt kan være med til at få flere ønskede graviditeter til at blive til børn i stedet for tab.

»Der skal to til at få et barn, og vi er simpelthen for ensporede, hvis vi kun kigger på den ene del af den ligning,« siger hun og fortsætter:

»Hvis vi derimod får en bedre forståelse af, hvad der egentlig forårsager kromosomfejl, kan det bane vejen til nye former for behandling. Måske ikke i morgen, men det er på denne måde, vi kan prøve at finde en behandling, der kan rette sig mod fars rolle i tabet.«

Photo by Sangharsh Lohakare on Unsplash