Case

Mange migrantarbejdere har aldrig hørt om fagforeninger eller overenskomster

Ny forskning skal sammenligne migranters syn på kollektive løsninger på arbejdsmarkedet og undersøger, hvorfor migranter fra f.eks. Østeuropa ikke orienterer sig mod fagforeninger og overenskomster? Projektet har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

  • Samfund og Erhverv
  • Sapere Aude Forskningsleder
  • 2020

Danskerne er vokset op med vigtigheden af fagforeninger, overenskomster og retten til at strejke og sige fra over for urimelige arbejdsvilkår og dårlige lønninger. Hele 67 procent af de danske lønmodtagere er medlem af en fagforening.

Men sådan er det ikke i alle samfundsgrupper. Arbejdsmigranter udgør en stadig større del af arbejdsmarkedet i de fleste EU-lande, men de adskiller sig typisk fra den nationale arbejdskraft ved at have lavere lønninger og dårligere arbejdsvilkår. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere fra Aalborg Universitet sammenligne arbejdsmigranters syn på kollektive løsninger i Danmark, England og Tyskland.

En del af årsagen er, at de netop i mindre grad orienterer sig mod kollektive løsninger og rettigheder såsom overenskomster.

»Migrantarbejdere ved ikke, hvad en overenskomst er. De ved ofte heller ikke, hvad en kollektiv rettighed er. Typisk vil de handle individuelt og sige jobbet op selv eller højest bruge deres netværk til at finde noget andet, eller de vil rejse hjem igen fremfor at gøre noget kollektivt,« siger Bjarke Refslund, som er lektor i arbejdsmarkedsforskning på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.

Han skal stå i spidsen for forskningsprojektet The formation of worker collectivism among migrant workers in Denmark, Germany and the UK, som netop har fået støtte af Danmarks Frie Forskningsfond gennem programmet ’Sapere Aude-forskningsleder’. Sapere Aude er latin og betyder ”vov at vide”, og programmet bliver hvert år uddelt til forskerledertalenter med enestående idéer inden for deres forskningsfelt.

Bjarke Refslunds projekt skal sammenligne arbejdsmigranternes syn på kollektive løsninger og handlinger i Tyskland, Danmark og England inden for brancher, hvor lønnen typisk er lav, særligt transport, udbringning og vikarbranchen.

Bjarke Refslund og hans hold skal undersøge, hvad der gør, at arbejdsmigranter nogle gange ender med at gå sammen og handle kollektivt. Det gør de blandt andet gennem interviews med migranter i de tre lande.

»Migrantarbejderes muligheder for at handle kollektivt eller gøre oprør mod de forhold, de er under, er overset i litteraturen. Men det er vigtigt for at forstå, hvordan systemet virker, og hvorfor nogle lande får de her store migrantarbejdsgrupper, der arbejder parallelt med nationale arbejdstagere, som får en anden løn og er under andre arbejdsvilkår,« siger Bjarke Refslund.

Derudover undersøger forskerne, hvordan migranternes orientering mod kollektive løsninger hænger sammen med arbejdsmarkedsinstitutioner og –organisationer som fx fagforeninger.

Projektet kommer til at løbe over de næste tre år og består af forskere på Aalborg Universitet, som samarbejder med nationale partnere på Manchester University og på Duisburg-Essen Universitet i Tyskland.

Du kan læse mere om Bjarke Refslund og hans projekt her.

Photo by John Salvino on Unsplash