Case

Nanopartikler skal transportere “DNA-bomber” mod dødelig hjernekræft

Med finansiering fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere fra Danmarks Tekniske Universitet og Odense Universitetshospital udvikle et nano-transportsystem, som kan fordele kræftdræbende iod-isotoper i hjernetumorer.

  • Sundhed og Sygdom
  • Delestillinger

Glioblastom er en meget aggressiv og dødelig form for hjernekræft, og der findes endnu ingen kur. Forskere fra Odense Universitetshospital (OUH) har tidligere udviklet en behandling, som virker i rotter. Behandlingen er baseret på et stof, der minder om DNA, og som udsender særlige ødelæggende ”Auger” elektroner, som skydes ud af stoffet, når det henfalder.


- Kræftceller deler sig, og når de deler sig, så optager de det her stof, som ligner DNA, i deres eget DNA. Så du indsætter nærmest en lille radioaktiv bombe i kræftcellens DNA, og når den sprænger, så går DNA i stykker, og så dør cellen, fortæller seniorforsker på DTU Sundhedsteknologi, Andreas Ingemann Jensen.


Han skal fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) designe og udvikle nano-transportsystemerne i forskningsprojektet ‘Nanocarrier delivery of 125I-UdR for Auger radiotherapy of glioblastoma’, som har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.I hjernen er det kun kræftceller, der deler sig, derfor bliver raske hjerneceller ikke ramt.

"DNA-bomber" skylles ud af hjernen
Problemet med de smarte “DNA-bomber” er, at de kun virker i rottehjerner.I forsøg udført af forskerne på OUH med grise, der minder mere om mennesker, bliver de simpelthen skyllet ud af hjernen, inden de når at blive optaget af kræftcellerne.


Projektet er derfor et samarbejde mellem Andreas Ingemann Jensens forskerhold og fysiker Helge Thisgaard, der leder den prækliniske forskningsenhed på OUH, og hjernekirurg Bo Halle fra samme hospital.Målet er at udvikle et system, hvor specialdesignede nanopartikler fordeler det DNA-lignende stof i hjernen til at dække hele kræftsvulsten, hvorefter det langsomt frigives.


Forskerne forventer, at det vil forhindre, at stoffet skylles ud, og at det derfor også kan virke i mennesker. - Vi ved fra litteraturen og egne forsøg, at nanopartikler kan fordele sig i hjernen. Udfordringen i projektet her bliver at få dem til at binde de DNA-lignende molekyler, og at gøre bindingen så tilstrækkeligt ustabil, at de kan frigives i det rette tempo, siger Andreas Ingemann Jensen.

Omfattende biologiske undersøgelser inden forsøg med behandling
Når projektet er slut, håber forskerne at stå med et virksomt nano-transportsystem til det lovende kræftmiddel. Næste skridt bliver omfattende biologiske undersøgelser og til sidst indledende forsøg med behandling af mennesker, begge dele udført på OUH.
- Vi håber og tror på, at det i sidste ende vil blive en ny og effektiv behandling mod denne her dødelige sygdom, afslutter Andreas Ingemann Jensen.

Foto: Robina Weemeijer, Unsplash