Case

Nyt antistof skal svække brystkræftcellers sure miljø og bremse kræften

Kræftceller har en særlig mekanisme, så de kan overleve i et surt miljø, hvor både raske celler og immunforsvaret ikke kan klare sig. Med finansiering fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere fra Aarhus Universitet afprøve et særligt antistof, som sætter brystkræftcellers særlige mekanismer ud af kraft, så syren bliver inden i kræftcellerne og måske slår dem ihjel.

  • Tværrådslig
  • Sapere Aude Forskningsleder
  • 2017

Celler i en kræftsvulst deler sig hurtigere end almindelige celler. Den hurtige celledeling kræver en meget høj energiomsætning i den enkelte kræftcelle. Den høje energiomsætning skaber mælkesyre i cellen lige som en muskelcelle, der arbejder meget hårdt. Syren transporteres ud af kræftcellen og hober sig op i vævet omkring svulsten.

På den måde skabes et surt miljø omkring kræftsvulster, som gør det svært for normale celler at klare sig i området. Brystkræftceller har udviklet særlige mekanismer, som gør dem i stand til at opretholde et neutralt miljø indeni. I modsætning til almindelige celler, som bliver sure indeni og går til grunde.

På kræftcellernes membran sidder nogle proteiner, som transporterer syre ud af cellen og base ind i cellen.

De præcise effekter af det sure miljø er endnu ikke kortlagt, men forskerne forestiller sig, at det giver en kræftsvulst flere fordele:

  1. Den har god plads til at dele sig og lave metastaser, fordi de raske celler er svækket i området.
  2. Immunforsvaret kan ikke klare sig i det sure miljø, og dermed bliver det sværere for immunforsvaret at bekæmpe kræftsvulsten.
  3. Den kan forsætte sin hurtige celledeling, som skaber mælkesyre i vævet, uden at den selv bliver bremset.

I sit forskningsprojekt skal Ebbe Bødtkjer fra Aarhus Universitet lede et forskerhold, som skal undersøge de særlige membranproteiner, der sikrer et neutralt miljø indeni brystkræftceller.

Forskerne har udviklet et særligt antistof, som hæmmer det protein, der transporterer base ind i kræftcellen og på den måde neutraliserer syren i cellen. Ved at hæmme proteinet kommer der ikke base inde i kræftcellerne, og de bliver dermed sure.

- Vi ved, at dette protein har stor betydning. Vi har vist i museforsøg, at hvis vi sørger for at musene ikke har dette protein på deres cellemembraner, så udvikles brystkræften meget langsommere, fortæller Ebbe Bødtkjer.

Derudover har forskerne lavet forsøg med brystkræftceller fra kvinder og fundet frem til, at de har samme system til at neutralisere syren som musebrystkræftceller.

Ebbe Bødtkjer håber, at forskerne med projektet bliver i stand til at bremse brystkræften i mus ved hjælp af det særlige antistof, som gør kræftcellerne sure.

- Så vil næste skridt være kliniske forsøg i mennesker. Måske i samarbejde med en medicinalvirksomhed, siger han.

Aarhus Universitet har taget patent på deres særlige antistof, dermed er vejen banet for et fremtidigt samarbejde med medicinalindustrien.

Læs forskerportræt af Ebbe Bødtkjer

Modtager

Ebbe Briggs Bødtkjer, Lektor, læge, ph.d.
Aarhus Universitet

Projekt

Acidic waste product elimination and sensing: a promising new treatment modality in breast cancer

Bevilget beløb

5.904.000 kr

e Læs portræt