Case

Ny forskning skal blokere lymfekræftcellers vækst

Forskerne bag et nyt forskningsprojekt vil blokere en mekanisme, hvor stafylokok-bakterier i sidste ende booster lymfekræftcellers vækst. Forskningen er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

  • Sundhed og Sygdom
  • 2020

Patienter, der har lymfekræft i huden i dag, skal i bedste fald til at leve med en kronisk sygdom resten af deres liv.  I værste fald accelerer lymfekræften og bliver dødelig. Den udvikling af sygdommen, skal et nyt forskningsprojekt være med til at stoppe.

En forskergruppe har nemlig i et pilotprojekt fundet ud af, at stafylokok-infektion i huden spiller en vigtig rolle, når lymfekræft accelerer.

“Der foregår et trekantsdrama mellem stafylokok-bakterier, immunforsvar og cancerceller. Hvis du får en stafylokok-infektion oveni canceren, kan bakterierne stimulere immunsystemet på en sådan måde, at det faktisk også får cancercellerne til at vokse. Det er en ond cirkel, vi gerne vil bryde,” siger professor Niels Ødum, som er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi og LEO Foundation Skin Immunology Research Center ved Københavns Universitet.

Han leder det nye forskningsprojekt, som netop har modtaget støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond. I projektet ”Staphylococcus aureus as driver and therapeutic target in cutaneous T cell lymphoma” vil forskerne kortlægge, hvordan samspillet mellem stafylokok-bakterier, immunforsvar og cancerceller præcist foregår.

“Stafylokok-bakterierne ser ud til at kaste benzin på bålet, så det går hurtigere med væksten af cancerceller. Hvis vi kan fjerne den ekstra benzin, kan vi få gængs medicin mod canceren til at virke bedre,” siger professoren.

Forskerne vil således forsøge at finde frem til specifikke molekyler, der kan bremse eller blokere den alvorlige udvikling af sygdommen.

I projektet vil forskerne eksempelvis granske:

  • Væv fra patienter med lymfekræft i huden.
  • Stafylokok-kulturer i reagensglas.
  • 3D modeller af hud bestående af rigtige hudceller.

Derudover vil forskerne slukke bestemte gener i kræftcellerne og hudcellerne for at se om, og hvordan, generne kan påvirke det uheldige samspil.

I pilotprojektet viste det sig, at en meget kraftig antibiotika-behandling var i stand til at standse stafylokok-infektionens effekt på immunforsvar og i sidste ende kræftcellerne - men kun for en stund - indtil bakterierne vendte tilbage.

Håbet er derfor, at forskningen kan føre til en ny behandling. For eksempel en effektiv creme som både kan ramme bakterierne - uden at der udvikles resistens - og kræftcellerne uden at det raske immunforsvar bremses.

 

Foto af National Cancer Institute, Unsplash