Case

Ny viden om forældreskab skal modvirke ulighed

Danske daginstitutioner har fået til opgave at understøtte forældre i at lave læringsaktiviteter med deres små børn i hjemmet. Nu vil forskere fra Roskilde Universitet vil undersøge, hvad det betyder for forskellige familier og dermed skabe en viden, der kan modvirke, at uligheden vokser.

  • Tværrådslig
  • Sapere Aude Forskningsleder

Det er ulvetime. Familien er lige kommet hjem fra børnehave og indkøb, der skal laves mad, og børnene hyler. Samtidig har pædagogen netop udleveret en ”sprogkuffert” med små bøger og sange, som forældrene skal finde tid til sammen med børnene.

Det kaldes et hjemmelæringsmiljø, og lyder måske umiddelbart godt. Spørgsmålet er dog, hvordan det rent faktisk vil fungere i forskellige familier, som har ulige betingelser for at engagere sig i sådan nogle aktiviteter med deres børn.

Det forklarer lektor Pernille Juhl fra Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet. Hun henviser til et nyt politisk tiltag om hjemmelæring i Danmark (se faktaboksen), som er udgangspunktet for hendes nye forskningsprojekt ”(Re)configuration of parenthood”.

Med dette projekt har hun netop modtaget en Sapere Aude (”Vov at vide”)-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond. Den giver hende blandt andet mulighed for at opbygge en international forskningsgruppe om familieforskning og undersøge forældres forskellige perspektiver på og muligheder for at skabe et hjemmelæringsmiljø.

Det vil hun gøre på helt nye måder. Blandt andet fordi de teorier, forskerne har til rådighed til at studere familielivet, er gammeldags far-mor-børn-opfattelser, forklarer Pernille Juhl.

»Forskning har vist, at familielivet i dag også handler om samarbejde med pædagoger i daginstitutioner, og at børnene og familierne lever livet på tværs af forskellige sammenhænge. Derfor har jeg valgt at fokusere på, hvilken kompleks familiemæssig sammenhæng indsatser som f.eks. en sprogkuffert skal virke i. Det gør jeg i et tredelt design med både teoretiske analyser, spørgeskemaer og konkrete etnografiske observationer i hjemmene,« siger Pernille Juhl.

Vend bøtten og kig på familierne

Indenfor psykologien har man opbygget megen viden, også internationalt, om forskellige indsatser, men hvordan indsatserne spiller ind i familierne, er ofte lukket land.

»Vi ved meget om indsatser som sprogkufferten, men har meget lidt viden om familierne. Derfor har vi et problem, for familier er meget forskellige. Og hvis vi ikke kender familierne, så kan forskellige indsatser øge uligheden og virke stik mod hensigten om at sætte tidligt ind overfor for eksempel sårbare familier,« siger Pernille Juhl.

Spørgsmålet er blandt andet, hvordan Pernille Juhl får mange forskellige typer af familier med, og ikke kun dem, der i forvejen er motiverede for at deltage:

»Da jeg arbejder med udsatte familier til daglig, er jeg sikker på, at jeg får et bredt udsnit af forskellige familier med i min undersøgelser. Udsatte familier føler ikke, at de bliver hørt, og derfor gør jeg meget ud af at sige til dem, at deres viden er afgørende for, at vi kan forstå forældres forskellige betingelser bedre,« siger Pernille Juhl.

Flere faktorer belyses i samme projekt

Samtidig er det også både nyt og enestående at få belyst flere faktorer i det samme projekt.

»Det særlige er, at jeg vil undersøge forældreskab i krydsfeltet mellem familieliv og institutioner – og dermed noget, der formes i hverdagslivet. Både af forældrenes egen forståelse af deres opgaver og af politiske og institutionelle dagsordener. Ellers har man i forskningen overvejende set på faktorerne enkeltvis. Men man kan ikke tage dele ud af ligningen. Sådan er virkeligheden ikke. Så hvis vi vil undgå ulighed, bliver vi nødt til at have kompleksiteten i hverdagslivet med, for at kunne gribe ind på relevante måder,« siger Pernille Juhl.

I sidste instans vil Pernille Juhls forskning danne grundlag for en ny teoriudvikling i familieforskningen, som på sigt kan komme praksis til gode:

»For mig er det afgørende at tilvejebringe viden, som kan bruges af dem, der skal lave indsatser til familierne. Kun på den måde kan de professionelle skabe en bedre praksis for forskellige familier. Måske finder de endda ud af, at det er bedst, at læringen bliver ved med at foregå i institutionerne. Det er mit håb,« slutter Pernille Juhl

Hjemmelæringsmiljø

Det er første gang, at forældre herhjemme bliver inddraget i læring af små børn af det institutionelle Danmark. Det står nu nedfældet i dagtilbudsloven, at pædagoger skal inddrage forældre i små børns læring på tværs af dagtilbud og hjem.

Konceptet for hjemmelæring er udviklet i England og USA og anses som en del af en international tendens, hvor man sætter børnelivet på formel og ind i en global konkurrencesammenhæng. Idéen er, at pædagogerne hjælper forældre med at styrke de yngste børns læring i hjemmet ved hjælp af forskellige læringsaktiviteter.

Læringen i hjemmet skal foregå ved hjælp af materialer, som pædagogerne udleverer. Det kan for eksempel være en sprogkuffert med små bøger eller sangtekster, som skal understøtte den tidlige sprogudvikling. Eller det kan være materialer, hvor man inddrager børnene i madlavningen og f.eks. får dem til at afveje ingredienser, så børnene lærer, at vand er tungere, og havregryn lettere, altså en lære om stoflighed og former, som man derigennem forsøger at styrke.

Kilde: Pernille Juhl.

Photo by Sigmund on Unsplash