Case

Nyt forskningsprojekt vil udfylde huller i vores viden om klimatilpasning

Klimaforandringerne presser på. Men hvordan skal vi håndtere dem og tilpasse os som samfund? Det forsøger nyt forskningsprojekt med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond at finde svaret på.

  • Tematisk » Grøn omstilling
  • DFF-Forskningsprojekt 1 (tematisk forskning)
  • 2021

Klimaforandringerne påvirker os alle sammen. Men der er steder i verden, hvor de udgør en meget direkte og presserende trussel mod hele samfund. Hvor isen smelter, permafrosten forsvinder, stormene raser og vandstandene stiger i en sådan grad, at det går udover indbyggernes mulighed for at leve deres liv.  

FN slog for nylig fast, at der mangler viden om, hvordan vi på samfundsniveau håndterer og tilpasser os klimaets forandringer. Det videnshul vil et nyt forskningsprojekt med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond forsøge at udfylde for de fjerntliggende øområder, der er særligt hårdt ramt af forandringerne.  

»Klimaforandringerne tvinger os til at tilpasse os til forandring langt hurtigere, end vi har gjort tidligere,« siger forskeren bag projektet, Miriam Cullen, der er adjunkt på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, og fortsætter: 

»I Grønland har vi for eksempel set permafrosten forsvinde og isen smelte, men klimaforandringerne betyder også, at jagtsæsoner bliver kortere, at byttedyr og mad generelt er ikke så tilgængeligt som tidligere, og at en masse traditionel viden forsvinder.«

Kolonisering og komplicerede forhold

Når man taler om konsekvenser af klimaforandringer, er der altså både de direkte og økonomiske tab. Men der er også ikke-økonomiske tab som for eksempel tab af identitet, levevis og kulturel arv. Det er basale rettigheder, som ifølge internationale konventioner skal beskyttes.

Derfor vil Miriam Cullen undersøge, hvordan klimaforandringerne fra et juridisk perspektiv påvirker de her øsamfund.

»Klimaforandringerne bringer en eksistentiel trussel med sig til de her steder. Ikke kun på grund af de direkte effekter af den globale opvarmning, men også på grund af øernes historie,«  siger hun.

Udfordringen er, at mange af de fjerntliggende øområder, som i dag er pressede af klimaforandringerne, er tidligere kolonier. Det gør det ekstra udfordrende at håndtere klimatilpasningen, fortæller Miriam Cullen, der i sit projekt tager udgangspunkt i Grønland og Cook Islands, som er et selvstyrende territorium under New Zealand.

Selv om Grønland eksempelvis har selvstyre, er de under international lovgivning ikke en stat. Derfor kan de ikke indgå i internationale aftaler, skrive under på menneskerettighedstraktater eller lignende, forklarer hun.  

Under international lov har Danmark omvendt pligt til at sørge for, at menneskerettighederne bliver overholdt på Grønland. Spørgsmålet er, hvordan en stat som Danmark bedst kan sikre menneskerettighederne og tilpasningen til klimaforandringerne under de her komplekse forhold i Rigsfællesskabet med Grønland?

En juridisk værktøjskasse til klimatilpasning 

Det er et af de spørgsmål, Miriam Cullen håber at kunne besvare med projektet. Målet er at skabe større juridisk klarhed for både stat, lokalsamfund, myndigheder og endda potentielle investorer.

»Jeg håber, at vi ender med at udvikle en værktøjskasse til, hvordan man kan skabe nogle institutionelle rammer med basis i menneskerettighederne, der kan være med til at støtte og beskytte kulturen og menneskene i de her samfund,«  siger Miriam Cullen. 

Om det skal være ny lovgivning, økonomiske initiativer eller noget helt tredje er ’the million dollar question’, som Miriam Cullen siger. Og som hun håber at kunne belyse med projektet.

»Meget klimatilpasning sker efter en naturkatastrofe og har fokus på faren – oversvømmelse, laviner, stormflod – frem for de mennesker, der bliver ramt af den fare,«  forklarer hun.

»Min hypotese er, at man med en rettighedsbaseret tilgang frem for en ren risiko-baseret tilgang kan skabe mere effektive og tidligere interventioner, så vi både kan undgå situationer, hvor naturkatastrofer skader lokalsamfund og truer liv, samtidig med at vi skaber større modstandskraft i de lokale samfund og respekterer, bevarer og værdsætter deres traditionelle viden og metoder.« 

Her viser erfaringerne ifølge hende, at en ‘buttom up’-proces er den bedste måde at skabe sådanne rammer. På den måde er det ikke staten, der kommer og trækker nogle beslutninger ned over hovedet på indbyggerne.   

»I Grønland kan der eksempelvis være bygder, der er truet af, at isen smelter. Det vil sandsynligvis tvinge dem til at flytte. Men når man har en historie, hvor staten tidligere har fjernet børn og tvunget hele samfund til at flytte, så har den forhistorie stor betydning for, hvordan man kan lave nye klimatilpasningstiltag. Selv om de politikker måske dengang havde de bedste intentioner, så har de stadig gjort skade,«  siger hun.

Hvornår ville du flytte?

For at Miriam Cullen kan konstruere en sådan værktøjskasse, må hun først forstå, hvordan klimaforandringerne påvirker befolkningen på Grønland og Cook Islands. 

Som en del af projektet flytter Miriam Cullen og hendes familie derfor til Grønland i fire måneder, og hun har også feltophold på Cook Islands.

Det er dog ikke kun Grønland, Cook Islands og lignende samfund, der kan drage nytte af projektet. Vi kan alle sammen lære af Miriam Cullens forskningsprojekt, mener hun.  

»Som verdenshavene stiger, kan store dele af Danmarks lavtliggende, kystnære områder for eksempel risikere at ligge under vand. Det kan tvinge folk til at skulle flytte – og det gælder ikke kun i Danmark, men også i resten af Europa og i USA. Så hvordan forbereder vi folk på det, så vi får den bedst mulige overgang?« 

Skal hun svare på sit eget spørgsmål handler det om at arbejde med folk, i stedet for at diktere hvad de skal gøre.  

»Man kunne for eksempel spørge: Hvornår vil du flytte? Når havet rammer dit dørtrin? Når metroen er oversvømmet? Hvis man skal forberede et lokalsamfund på at tilpasse sig klimaforandringerne, er man nødt til at have dem med i beslutningsprocessen - uanset hvor man er i verden,«  mener hun.  

Miriam Cullens har et håb for sit projekt, som hedder Of Islands and Ice: Climate Change and the Protection of Indigenous Communities under International Law in Remote Island Territories:

»Jeg håber, mit projekt vil være med til at skabe en anden måde at tænke på klimaforandringer. At det handler om andet end smeltende isbjerge og storme. Det handler om mennesker.« 

 

I forskningsprojektet vil Miriam Cullen blandt andet se på disse love:

  • International Covenant on Civil and Political rights
  • International Covenant on Economic Social and Cultural Rights
  • Convention on the Rights of the Child
  • UN Framework Convention on Climate Change and the Paris Agreement
  • Various decisions and commentary of the UN Human Rights Committee and the UN Committee on Economic, Social and Cultural Rights 
  • FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder
  • Den Europæiske Menneskerettighedskonvention and various decisions of the European Court of Human Rights
  • FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP)
  • Den danske klimalov
  • The Danish Constitution
  • The 2009 Self- Government Act
  • Cook Islands Constitution Act 1964
  • Reports of the Intergovernmental Panel on Climate Change

 

 

Photo by Johannes Plenio on Unsplash