Case

Økonomisk politik skal tage hensyn til folks forventninger til fremtiden

Hvordan påvirker folks forventninger til fremtiden deres handlinger og dermed effekterne af en aktuel økonomisk politik? Det vil forskerne bag et nyt Sapere Aude-projekt med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond finde svar på til gavn for både den enkelte borger og hele landets økonomi.

  • Tværrådslig
  • Sapere Aude Forskningsleder
  • 2021

Af Hanna Sigga Madslund

De vigtigste beslutninger i ens liv afhænger ofte af vores forventninger til fremtiden. Hvis man ønsker at købe et hus, gennemgår man sin økonomi og finder ud af, hvor meget gæld, man kan sætte sig i. Og netop dette afhænger af ens forventninger til, hvad man kommer til at tjene i fremtiden, hvor dyrt lånet vil blive, og om renten forventes at stige eller falde.

På samme måde afhænger effekten af en aktuel økonomisk politik også af folks forventninger til fremtiden. For eksempel var udbetalingen af indfrosne feriepenge beregnet til at stimulere økonomien i samfundet under Covid19-epidemien. Men hvis folk er pessimistiske i forhold til fremtiden, vil de sætte pengene til at hvile på deres bankkonto, og så vil den førte politik være mindre effektiv.

Det forklarer tenure track assistant professor Luigi Butera fra Økonomisk Institut ved Copenhagen Business School, som netop har modtaget en Sapere Aude (”Vov at vide”) -bevilling til et nyt, fireårigt projekt. Med denne bevilling kan han nu etablere et internationalt forskerteam, som skal udforske folks forventninger til fremtiden i forhold til deres egen og samfundets økonomi.

Økonomer skal vide mere om folks forventninger

I dag ved økonomerne nemlig for lidt om, hvordan folks forventninger til fremtiden udvikler sig, og de har heller ingen effektive værktøjer til at måle det med.

»I økonomisk politik går man traditionelt ud fra, at folk handler rationelt. Det vil sige, man forventer, at folk altid bruger al tilgængelig information til at lave fornuftige forudsigelser om fremtiden. Denne tilgang står dog i modsætning til en voksende viden fra adfærdsøkonomi og psykologi, der tyder på, at folk ofte misbruger eller ignorerer information og ofte laver systematiske fejl,« siger Luigi Butera.

For at styre samfundsøkonomien bedst muligt er det derfor nødvendigt både at finde ud af, hvad der former folks forventninger, og hvordan man kan opstille en model for processen.

»Det er vigtigt at skelne. Hvis folk bruger al tilgængelig information til at lave præcise forudsigelser om fremtiden og samlet set tage gode beslutninger, så vil nye politikker fungere efter hensigten. Men hvis folk konstant er overoptimistiske eller konsekvent ignorerer vigtig information, så vil de uforvarende komme til at begå fejltagelser og for eksempel stå uforberedte, når krisen rammer,« siger Luigi Butera.

For at forstå hvornår, hvorfor og hvordan folk former enten rationelle eller fordrejede forventninger, vil forskerne måle på folks forventninger gennem repræsentative spørgeskemaundersøgelser og sammenligne med registerdata, som viser, hvordan folk reelt klarer sig.

Et levende laboratorium til studier af folks forventninger

Forskerne i projektet vil derudover også måle på, hvordan konkrete informationer om økonomi direkte påvirker folks forventninger og adfærd.

»Vores håb er at være et slags “levende laboratorium”, hvor vi systematisk kan studere folks forventninger til fremtiden. Det er vigtigt for at forstå, hvordan fremtidens politik kan udformes, så den i praksis tager højde for folks forskellige forventninger og derfor i større omfang end i dag bliver mere effektiv,« siger Luigi Butera.

For eksempel peger Luigi Butera på, at der i Danmark er stor opmærksomhed på at give folk lige muligheder og skabe et retfærdigt samfund. Men sådan fungerer det ikke altid i praksis.

»Vigtige faktorer, som i stedet kan betyde, at den offentlige politik øger uligheden i samfundet, er folks forskellige livserfaringer, sociale status, uddannelsesniveau og arbejdssituation. Netop disse faktorer kan påvirke den enkelte borgers forventninger til at styre deres eget liv – og kan forhindre nogle mennesker i at gribe oplagte muligheder og opnå en bedre livssituation,« siger Luigi Butera.

I sidste ende er det forskernes mål at informere politikere og beslutningstagere om deres resultater, så de kan udforme en mere brugbar økonomisk politik med henblik på i højere grad end i dag at inkludere hensyn til befolkningens forventninger og adfærd.

Photo by Tomasz Frankowski on Unsplash