Case

Optimering af vaccinehjælpestoffer gør fremtidens vacciner mere skånsomme og effektive

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal danske og britiske forskere udvikle bedre vaccinehjælpestoffer. Det vil gøre det væsentligt nemmere og mere effektivt at indsprøjte fremtidige vacciner mod forskellige livstruende sygdomme.

  • Sundhed og Sygdom
  • International postdoc
  • 2017

Vacciner er en af de mest succesfulde medicinske opfindelser, der har reddet millioner af liv i det seneste århundrede ved at forhindre infektion med en række alvorlige sygdomme, for eksempel mæslinger, polio og stivkrampe. Men nogle alvorlige sygdomme har det endnu ikke været muligt at udvikle effektive vacciner imod, da de kræver en specialiseret reaktion fra immunforsvaret.

Malariaparasitten gemmer sig i de røde blodlegemer, HIV inficerer og spreder sig gennem en særlig gruppe af celler i immunforsvaret, og kræftceller kan skjule sig for immunforsvaret ved at ligne raske celler.

Vacciner mod disse sygdomme skal derfor aktivere dræber-T-cellerne i immunforsvaret, som udsletter ens egne syge eller inficerede celler.

De fleste af den type vacciner består af små stykker antigen fra den sygdom eller den kræftcelle, vaccinen skal forebygge eller behandle. Antigener er hele eller stykker af proteiner, som kun findes på den virus man vil vaccinere mod. Disse antigener er dog typisk ikke i stand til at alarmere immunforsvaret selv - dræber-T-cellerne opdager dem simpelthen ikke.

Derfor tilsætter man nogle særlige hjælpestoffer - vaccine-adjuvanser - som sørger for, at de rigtige celler i immunforsvaret aktiveres.

Statens Serum Institut har udviklet et adjuvans ved navn CAF09b, der er baseret på liposomer - små fedtkugler - og som sætter gang i netop dræber-T-cellerne.

Med den nuværende fremstillingsmetode, bliver CAF09b liposomerne for store til at trænge gennem karvæggene, og det er derfor ikke muligt at indsprøjte dem i en muskel og opnå den ønskede virkning.

Karvæggene er som en si, der lader små partikler trænge ind fra vævet, mens store partikler holdes tilbage.

Derfor skal den type vacciner gives i bughulen, hvilket er meget mere besværligt.

Med sit postdoc-projekt skal Signe Tandrup Schmidt fra Statens Serum Institut under sit ophold på Strathclyde University i Glasgow bruge en helt særlig fremstillingsmetode kaldet microfluidics til at kontrollere størrelsen på liposomerne.

Målet er at udvikle en vaccine-adjuvans, hvor vaccinen kan sprøjtes ind i muskelvæv, for eksempel i skulderen eller ballen, og derefter trænge ud i de kar, der leder til lymfeknuderne, hvor specialiserede immunceller skal aktiveres for at opnå et effektivt dræber-T-celle svar.

- Det vil betyde, at vi kan begynde at bruge den type vacciner i klinikken hos den almene læge, fordi den kan gives i en muskel i stedet for i bughulen, fortæller Signe Tandrup Schmidt.

Ud over perspektiverne i forhold til, at man i fremtiden vil kunne vaccinere flere mod de livstruende sygdomme, har metoden i forskningsprojektet også flere interessante fordele, fortæller leder af Adjuvansgruppen hos Statens Serum Institut, Dennis Christensen.

- Når denne her metode kører, så kan den hurtigt skaleres op. Man skal altså ikke bruge store ressourcer på at lave forsøg for at få produktionen op i større skala, fortæller han.

Derfor er Statens Serum Institut, som udvikler vacciner og vaccine-adjuvanser, meget interesseret i at få bragt netop denne metode til Danmark. Og det er altså det, Signe Tandrup Schmidt skal gøre i sit postdoc-projekt.

Modtager

Signe Tandrup Schmidt
Strathclyde University / Statens Serum Institut

Projekt

Design of a microfluidics method for preparation of the liposomal vaccine adjuvant CAF09

Bevilget beløb

1.353.056 kr