Case

Robotter med mere menneskelige egenskaber skal overtage monotone og hårde arbejdsopgaver

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond og i samarbejde med en dansk robotvirksomhed skal danske og internationale forskere udvikle en beslutningsalgoritme med menneskelige egenskaber og logikker. Målet er, at mennesker og robotter skal kunne arbejde sammen.

  • Teknologi og Produktion

»Hvor glad er du?«, »Hvornår var du sidst på date?«.

Hvis man stiller disse to spørgsmål til et menneske, vil de give én type svar. Men hvis man stiller spørgsmålene i omvendt rækkefølge, vil man få nogle helt andre svar, fordi mennesket pludselig vil tillægge spørgsmålene en anden værdi.

Men de fleste robotter vil altid svare det samme. De har nemlig ikke den samme logiske tankegang som mennesker.

Det vil et nyt forskningsprojekt lave om på ved at udvikle en intelligent beslutningsalgoritme, der tager højde for tre vigtige behov: nysgerrighed, målsøgning og sikkerhed.

De tre behov er vigtige for, at en robot kan agere i foranderlige og uforudsigelige miljøer for eksempel på en operationsstue.

»Vil gerne lave maskiner og robotter, som skal kunne arbejde sammen med mennesker. Men det betyder, at robotterne skal have tilsvarende logisk tænkning som mennesker. Så vi skal lære robotterne at være mere menneskelige,« siger Rafal Wisniewski, professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

Han skal lede forskningsprojektet Q-Safe: Quantum-Probabilistic Safe Decision Algorithms for Autonomy, som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Projektet tager udgangspunkt i det matematiske i kvantefysikken, da det siges, at menneskelige beslutningsmodeller udtrykkes bedre ved sandsynlighedsregning, der bruges i kvantefysik, end ved almindelig sandsynlighedsteori. 

»Beslutningsalgoritmerne skal kunne udføre enkle opgaver, men også træffe smarte valg, hvis der er flere muligheder, samt udtænke helt nye muligheder. De skal lære om deres mål og omgivelser,« siger Rafal Wisniewski.

Sådanne beslutningsalgoritmer skal kunne erstatte mennesker i monotone arbejdsgange, samt mennesker i manuelt hårdt arbejde og med arbejdsopgaver, som kræver længerevarende dyb koncentration.

Men meningen er ikke, at robotterne skal arbejde helt alene. Det vigtige er, at de kan samarbejde med mennesker i arbejde, hvor robotterne og maskinerne kan være en hjælpende hånd.

Det kan være i produktionshaller eller på operationsgangen på hospitalet, hvor robotten kan erstatte operationssygeplejersken.

»Men det kræver, at vi kan lave denne beslutningsalgoritme, som gør, at robotten kan aflæse det fysiske miljø, men også forudsige lægens næste skridt. Det er en uforudsigelig situation, hvor robotten skal kunne samarbejde med operationslægen og give det rigtige instrument og hjælpe på de rigtige tidspunkter,« siger Rafal Wisniewski.

Ved at erstatte mennesket med en robot eller maskine kommer det til at spare tid, energi og ressourcer.

»Vi skal lade menneskene lave det spændende, mens robotterne kan lave det kedelige, hårde arbejde,« siger Rafal Wisniewski

Det fire-årige projekt er et bredt samarbejde mellem forskere fra Aalborg Universitet, Idiana University, Northeastern University College of Engineering i USA samt Jacobs University Bremen i Tyskland. Desuden udføres det i samarbejde med den danske virksomhed Capra Robotics og Grundfos, som skal teste beslutningsalgoritmerne i forsøgsfasen.

 

Foto: Alex Knight, Unsplash