Case

Skyldes skizofreni en betændt hjerne?

Grundige registerstudier og kliniske forsøg skal give ny indsigt i immunforsvarets rolle i udviklingen af skizofreni. Måske skyldes skizofreni nogen gange betændelse i hjernen, som kan behandles med immundæmpende medicin.

  • Tværrådslig
  • Sapere Aude Forskningsleder
  • 2017

I sit Sapere Aude projekt skal ph.d. og læge på Psykiatrisk Center Københavns Forskningsenhed Michael Eriksen Benros lede en forskergruppe, som skal undersøge sammenhængen mellem infektioner og betændelse i hjernen og skizofreni.

Gennem grundige registerstudier vil forskerne finde frem til, om der er en større andel af folk med skizofreni, som har haft infektioner og tegn på betændelse i hjernen sammenlignet med den almene befolkning.

Derudover skal de i kliniske forsøg undersøge rygmarvsvæske fra patienter, som netop har fået diagnosen skizofreni. På den måde vil de finde frem til, om nogen af dem har tegn på infektion eller et aktiveret immunforsvar i hjernen, og dermed muligvis skulle have en behandling rettet mod infektionen eller immunforsvaret.

- Der er ikke tidligere lavet ordentlige systematiske undersøgelser af rygmarvsvæske hos folk med skizofreni sammenlignet med raske kontroller. Vi vil undersøge for infektioner og tegn på betændelse i hjernen, og vi skal se efter markører, som viser om immunforsvaret er aktiveret.  Og nogle tilfælde af skizofreni kan skyldes infektioner eller betændelse i hjernen, og det kan give mulighed for nye behandlingsmetoder, siger Sapere Aude modtager Michael Eriksen Benros.

Der er store perspektiver i projektet, vurderer overlæge hos Psykiatrifonden Per Vendsbo.

- Der er kæmpe behov for ny skizofreniforskning. Vi har brug for at se på nogen andre behandlingsmuligheder til folk med skizofreni. Hvis man kunne hjælpe nogen af de her mennesker ved at bekæmpe deres infektion, ville det jo være fantastisk, siger han.

Afhængig af hvad forskerne finder frem til i projektet, vurderer Per Vendsbo, at forskningen kan få stor betydning.

- Det er nogen idéer, som kan føre til noget virkelig stort. Hvis det viser sig, at der kunne være nogen muligheder for at gribe ind på nogen nye måder over for denne sygdom, så vil det være rigtig godt, siger han.

Michael Eriksen Benros fandt i sin ph.d.-afhandling ud af, at risikoen for at udvikle skizofreni er 60 procent højere, hvis man har haft en alvorlig infektion, 29% højere hvis man har en autoimmun sygdom - hvor immunforsvaret angriber kroppens egne celler - og mere end dobbelt så høj, hvis man havde haft begge dele.

Dermed kan nogle tilfælde af skizofreni sandsynligvis skyldes infektioner eller betændelse i hjernen, hvor immunforsvaret overreagerer og dermed udløser psykoser. Og det opdager man ikke i dag, når man behandler patienter med skizofreni.

Skizofreni er måske flere sygdomme

Det nye forskningsprojekt kan give helt ny viden om den alvorlige psykiske sygdom skizofreni, som mange patienter kæmper med gennem et helt liv.

- Måske skyldes nogen tilfælde af skizofreni, at immunforsvaret reagerer mod hjernen. I andre tilfælde skyldes det måske en infektion. Nogle af disse infektioner eller immunprocesser i hjernen kan vi sandsynligvis behandle med medicin, vi allerede har i dag. Inden for immunologien udvikles der mange nye lovende lægemidler, som skal bremse immunforsvarets angreb på kroppens celler. Nogle af dem kan måske hjælpe i behandlingen af skizofreni, siger Michael Eriksen Benros.

Forskningen kan være med til at gøre både diagnosticeringen og behandlingen af skizofreni mere målrettet og personaliseret til den enkelte patient. I stedet for som i dag, hvor alle behandles med stort set den samme type medicin.

 

Bonusinfo

Teorien, at immunforsvaret og infektioner kan være involveret i psykiske sygdomme, er ikke ny. Allerede for over 100 år siden opstod tanken om en mulig sammenhæng mellem infektioner og psykisk sygdom. Da penicillinen blev opfundet, kunne man effektivt behandle neurosyfilis, der var en af datidens hyppige årsager til sindssygdom. Men efter den behandlingssucces var der radiostilhed om de immunologiske teorier i en lang årrække.

I 1995 fandt man dog ud af, at hjernen ikke er komplet beskyttet fra immunsystemet af blodhjernebarrieren, som man tidligere har troet, og at der også er celler fra immunforsvaret inde i hjernen.

Teorien om immunforsvarets rolle i udviklingen af skizofreni støttes af, at en gruppe forskere i 2007 fandt antistoffer, som angriber hjernevæv, og bl.a. forårsager psykotiske symptomer. Teorien er, at immunforsvaret ved for eksempel en infektion overreagerer så meget i sit forsøg på at bekæmpe infektionen, at det kommer til at lave antistoffer, som også angriber hjernevæv og udløser psykoser.

 

Nogle tilfælde af skizofreni kan skyldes infektioner eller betændelse i hjernen, og det kan give mulighed for nye behandlingsmetoder, siger Sapere Aude modtager Michael Eriksen Benros. Foto: Randy Jacob on Unsplash
Modtager

Michael Eriksen Benros, Seniorforsker, læge, ph.d.
Rigshospitalet

Projekt

Inflammation in the brain and other immune-related causes for Schizophrenia – paving the way for new treatment targets

Bevilget beløb

4.364.050 kr