Case

Viden om små børns nysgerrighed baner vej til øget livstilfredshed

Hvad motiverer små børn til at lære? Det er hovedemnet for et nyt forskningsprojekt, som gennemføres med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond. Målet er at opnå viden om et menneskeligt karaktertræk, vi alle tager for givet, men ikke ved særligt meget om, nemlig nysgerrigheden og lysten til at lære.

  • Tværrådslig
  • Sapere Aude Forskningsleder
  • 2021

Små børn bruger deres medfødte nysgerrighed til at udforske verden. Det oplever vi, når vi kaster et blik på et lille barn, som konstant stopper op for at undersøge en myre, et græsstrå eller andet, det møder på sin vej. 

»Nysgerrighed er en fundamental egenskab ved at være menneske. Vi undersøger verden, og en masse af vores tid og penge går med at indsamle information, læse aviser og bøger, uddanne os, ja, endda udforske rummet, selvom det ikke umiddelbart forbedrer vores liv. Nysgerrighed er en drivende kraft og et karaktertræk, der adskiller os fra alle andre dyr på kloden. Men menneskebørn er forskellige i deres nysgerrighed, og i hvor meget information de søger – selv fra de er bittesmå.« 

Sådan fortæller forsker i kognitiv neurovidenskab Katarina Begus, Institut for Psykologi på Københavns Universitet, om baggrunden for hendes nye forskningsprojekt ’What motivates infant learning?’ Netop dette projekt har hun fået økonomisk støtte til gennem en Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Midlerne giver hende mulighed for over de kommende år at undersøge, hvad der får nysgerrigheden til at blomstre hos små børn. Det ved vi nemlig forbløffende lidt om.

Tre potentielle mekanismer for, hvordan læring motiveres

I sit projekt vil Katarina Begus følge den samme gruppe børn i løbet af deres andet leveår. Det er nemlig det tidspunkt, hvor børnene selv aktivt begynder at søge information, og derfor vil hun følge dem, når de er henholdsvis 12, 18 og 24 måneder gamle.

»I mit projekt vil jeg undersøge tre mulige mekanismer, der driver barnets nysgerrighed til at lære, ved at studere de små børns hjerner og adfærd over tid. Derudover vil jeg undersøge, hvordan det sociale samspil med børnenes omsorgspersoner kan påvirke disse mekanismer. Målet er at finde ud af, hvordan de forskellige mekanismer motiverer til læring, og hvordan de kan formes af småbørnenes sociale miljø,« forklarer Katarina Begus.

Lige netop hjernens reaktioner hos små børn er ikke blevet undersøgt tidligere, men det har forskerne fået bedre mulighed for nu:

»I dag har vi adgang til børnevenlige metoder, da der er udviklet en elastisk hat med meget følsomme sensorer, som barnet tolererer, og som nænsomt måler uden på hovedet. Med sensorerne måler vi den elektriske aktivitet, som skabes i hjernen, når nervecellerne kommunikerer med hinanden. Det kan fortælle os, hvornår børnene er opmærksomme, forventer information eller hvornår de indser, at de har lavet en fejl osv. Vi måler denne aktivitet, mens børnene ser en video, hvor vi samtidig kan følge øjenbevægelsen med en ’eyetracker’,« fortæller Katarina Begus og uddyber:

»En af de ting, vi også kan måle, er, hvordan de små børn reagerer på fejl; om de er mere eller mindre bange for at lave fejl, eller om de bare kaster sig over nye ting. Ud fra det ser vi på, hvordan det påvirker deres indlæring.« 

Bedre læring i skolen og øget livskvalitet

Projektet er vigtigt rent grundvidenskabeligt, men der er også andre mere jordnære grunde:

»Ud over at finde ud af basale ting om hjernen og børns adfærd er det – på det praktiske plan –vigtigt for os konkret at se på, hvilke sociale omstændigheder, der enten forstærker eller nedsætter småbørns motivation til at lære. Vores resultater kan dermed også være vigtige for forældre, der for eksempel lider af angst eller depression,« siger Katarina Begus og forklarer videre:

»Studier har tidligere vist, at der er en sammenhæng mellem, hvor bekymrede forældrene er og graden af lyst til at lære hos barnet. Ligesom vi har set, at børn med indlæringsvanskeligheder også viser andre mønstre i forhold til at søge information, at lære og evnen til at indgå i samspil med andre. Derudover er det interessant at se på læringsmønstre ud fra forældrenes ageren, for eksempel om de udøver autoritet eller er milde og eftergivende.« 

I sidste ende håber Katarina Begus at bidrage til en viden, der kan bruges til at udvikle gode elever i skolen – men ikke kun det:

»Det er også vigtigt for mig at fremhæve, at ved siden af at være god i skolen kan nysgerrighed også være en fordel for at opnå livstilfredshed og at finde frem til ting, som virkelig optager børnene selv, så de udvikler deres egne interesser og færdigheder. I sidste ende håber jeg, at mine resultater skaber vigtig information til både læringsmiljøer og forældre.« 

Photo by Joseph Rosales on Unsplash