Case

Voksne med autisme lærer at håndtere livet på en almindelig arbejdsplads

Mennesker med autisme kan have svært ved at fungere i en omskiftelig hverdag for eksempel på en almindelig arbejdsplads. Derfor skal forskere afprøve en særlig indsats, som skal lære voksne med autisme at have det godt i et almindeligt arbejdsmiljø og i en almindelig hverdag.

  • Kultur og Kommunikation
  • International postdoc
  • 2017

Tastaturklik, ringende telefoner og snakkesaglige kolleger. Hverdagen på en almindelig arbejdsplads er fuld af lyde, stimuli, social interaktion og ting, som bliver lavet om fra det ene øjeblik til det næste.

 De fleste tænker ikke nærmere over det, men for mennesker med autisme kan det være meget stressende og belastende at håndtere. Samtidig er det udfordrende for denne gruppe at indgå i sociale sammenhænge og afkode andre mennesker. Det kan i sidste ende betyde, at velfungerende og meget intelligente mennesker ender på førtidspension.

Forskere fra Aarhus Universitet og Max Planck Institute of Psychiatry i Tyskland skal med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond afprøve en indsats til voksne med autisme, som skal hjælpe dem til at håndtere hverdagen bedre.

- Mange af dem bliver forstyrret af lyde, vi andre slet ikke lægger mærke til. Dem, som indgår i vores projekt, er voksne med normal eller høj intelligens. Mange har eller har haft arbejde og lært sig teknikker til at håndtere det, men det er udmattende for dem, fortæller Hanna Thaler fra Interacting Minds Center på Aarhus Universitet.

- Derfor kan arbejdet oftere resultere i stress og depression for mennesker med autisme, siger hun.

Foto: Alex Ivashenko @ Unsplash
Modtager

Hanna Thaler
Max Planck Institute of Psychiatry / Aarhus University

Projekt

Can interaction-focused skills training improve social cue integration in adults with autism?

Bevilget beløb

1.521.208 kr