Cases

Danmarks Frie Forskningsfond udpeger i dag Jonatan Bohr Brask til ny forskningsleder sammen med 28 andre unge forskningskometer. Han skal løfte arven fra sin oldefar og være med til at bane vejen for fremtidens supercomputere. I den nye satsning skal han forske i, hvordan temperaturforskelle påvirker kvantebits, så fremtidens kvantesystemer bliver så stabile og præcise som muligt.

Kræftceller har en særlig mekanisme, så de kan overleve i et surt miljø, hvor både raske celler og immunforsvaret ikke kan klare sig. Med finansiering fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere fra Aarhus Universitet afprøve et særligt antistof, som sætter brystkræftcellers særlige mekanismer ud af kraft, så syren bliver inden i kræftcellerne og måske slår dem ihjel.

Forskningsbaseret uddannelse er et centralt samfundsgode, når Danmarks Frie Forskningsfond i dag tildeler 29 Sapere Aude forskningsledere sammenlagt 165 millioner kroner.

De fleste familier har en hemmelighed. Noget man ikke taler om. Måske var mormor skizofren, onkel var homoseksuel, eller fætter var adopteret. Nyt forskningsprojekt skal undersøge udviklingen i familiehemmeligheder fra 1920-1980, og hvordan lovgivning og samfundsudvikling hænger sammen med det, vi holder hemmeligt.

Når EU-domstolen i flere tilfælde dømmer til fordel for forbrugerne i sager om unfair lånevilkår, kan det skyldes, at internationale domstole generelt har ændret retspraksis efter den økonomiske krise. Det undersøger et nyt internationalt forskningsprojekt med finansiering fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Forskere fra USA og Danmark skal med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond udvikle gærceller, som kan omdanne biomasse til brændstoffer. ”Der er store perspektiver i det her,” siger brancheforening for olie og gas.

Danske og amerikanske forskere skal forske i en rentabel metode til at få bestemte bakterier til at omdanne affaldsgasserne, CO2, CO og H2 til værdifulde kemikalier, som kan genbruges i industrien. Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

Hvorfor er danske børn længere om at lære at tale end børn i Norge og Sverige? Mangler børnene sprogstimulering i daginstitutionerne? Er vores folkeskole for dårlig? Sandsynligvis ikke: Dansk er anderledes og sværere end andre sprog. Det kompenserer vi for ved også at aflæse andre signaler under samtalen.

På DTU udpeger en dansk forsker bakterier, som kan udvikle resistens over for antibiotika. Metoden kan give en styrket behandling af kroniske bakterieinfektioner, og de grundlæggende ideer kan måske også forbedre behandlingen af kræft.

Professor Anja Boisen fra Danmarks Tekniske Universitet benytter sin Sapere Aude: DFF-Topforskerbevilling til at udvikle ”nanogræs”. Det skal for eksempel bruges til i samarbejde med industrielle partnere at opspore det stærkt giftige stof PCB i byggeaffald samt at hjælpe patienter med cystisk fibrose til at diagnosticere farlige lungeinfektioner. Og i modsætning til nuværende metoder bliver det nemt, billigt og ikke mindst hurtigt.