Cases

Den 2. april 2018 kunne Det Centrale Personregister (CPR) fejre sin 50-års fødselsdag. Dette register skaber ikke kun værdi for borgere, myndigheder og virksomheder – det giver forskere en unik mulighed for at udføre studier, som ellers ikke kunne lade sig gøre. En af disse forskere er Anders Hviid, der her fortæller hvordan registerdata har haft afgørende betydning for hans studier af gravide.

Et humanistisk forskningsprojekt finder svar på, hvorfor danske tv-serier har haft udbredt succes i udlandet de senere år, og hvad vi kan bruge successen til i Danmark. Fokus ligger ikke blot på modtagelsen af danske tv-serier i Storbritannien, men også på film-indkøbere og de mange udenlandske seere i lande som Japan, Brasilien og Australien.

Hvordan kan en særlig undervisningsmetode skabe fremtidens entreprenører og iværksættere? Det skal forskere afdække i et nyt forskningsprojekt finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere fra Københavns Universitet bruge en kombination af hypotese og datadrevne analysemetoder til at afdække faktorer i opvæksten, som øger risikoen for at udvikle depression, alkoholmisbrug og demens.

Danske forskere skal afprøve to motionsprogrammer til gravide og måle effekter på moderens aktivitetsmønster og sundhed. Og så skal forskerne som de første i verden undersøge, om motionen påvirker, hvordan barnets gener kommer til udtryk.

Forskere på Niels Bohr Instituttet skal finde ud af, hvordan superledende egenskaber opfører sig. Det kan give enorme energibesparelser i hele vores energisektor. - Vi ser et stort potentiale i superledende kabelteknologi og gennembrud især på omkostningssiden til f.eks. at undgå nedkøling vil få stor betydning, siger Dag Willén fra virksomheden NKT.

Økonomisk og politisk usikkerhed kan udløse nervøsitet hos investorer og give store udsving i værdien af investeringer. Et nyt forskningsprojekt med finansiering fra Danmarks Frie Forskningsfond skal gøre det nemmere at afsløre risici i de finansielle markeder.

Fejlrettende koder bruges i al digital kommunikation. Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet skal udvikle bedre og hurtigere fejlrettende koder med investering fra Danmarks Frie Forskningsfond

I et nyt forskningsprojekt skal en gruppe forskere udvikle intelligent tunge- og hjernebaseret styring af robotter. Projektet kan give svært handicappede mennesker mere selvstændighed og dermed spare samfundet for store omkostninger.

Forskere fra Københavns Universitet vil anvende mikrobølger for at gøre svært opløselige lægemidler nemmere at optage for kroppen.