Cases

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere udvikle en ny testmetode, der kan opspore coronasmitte tidligere og mere sikkert end hidtil. Det bliver også muligt at aflæse ud fra patienters blodsammensætning, hvem der er i risiko for alvorlige sygdomsforløb.

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere undersøge, hvordan virtuel fællessang styrker vores følelse af at stå sammen i en krise, hvor vi skal holde afstand. Et af målene er at udvikle flere virtuelle ritualer for blandt andre unge.

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere undersøge, hvad der sker i immunforsvaret, når COVID-19 bliver livstruende. Med den viden vil læger hurtigere kunne vurdere, hvilke smittede der er i risiko for at blive alvorligt syge.

Det undersøger danske forskere i samarbejde med en stor gruppe internationale forskere. Projektet har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere fra DTU udvikle nanopartikler, som kan transportere ilt på samme måde som røde blodlegemer. Det vil være en stor fordel ved større ulykker med mange sårede, som har brug for blod.

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere undersøge, hvad der sker, når en bananflue får betændelse i kroppen. Målet er at få større indsigt i inflammatoriske processer, som senere kan bruges til at bekæmpe sygdomme i mennesker.

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal et nyt forskningsprojekt undersøge, hvilken rolle forestillinger om maskulinitet spiller i mænds radikalisering og rekruttering ind i forskelligartede ekstremistiske og voldelige bevægelser.

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal danske og hollandske forskere tage de første skridt til at udvikle mindre og mere præcise atomure, som hurtigt kan måle centimeter-små højdeforskelle ved hjælp af tyngdekraftens påvirkning af tiden.

Med finansiering fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere fra Danmarks Tekniske Universitet og Odense Universitetshospital udvikle et nano-transportsystem, som kan fordele kræftdræbende iod-isotoper i hjernetumorer.

Knap en fjerdedel af den danske befolkning lider af forhøjet blodtryk, som er en alvorlig tilstand, der øger risikoen for hjertekarsygdomme og nyresygdomme. Problemet er, at den anvendte medicin ikke er effektiv i op til halvdelen af alle patienter. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere fra Aarhus Universitet undersøge receptor-systemer i nyrerne og deres rolle i blodtryksregulering.