Cases

Mange tusinde mennesker bor permanent i Danmark uden dansk statsborgerskab. Hvem er de, og hvordan påvirker kravene for at opnå statsborgerskab deres integration og lyst til at blive danskere? Det undersøger et nyt forskningsprojekt støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Forskere skal med finansiering fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøge processer, som genbruger syntesegas til værdifulde langkædede alkoholforbindelser. Med den forståelse er vi måske et skridt nærmere en verden, hvor almindelige biler kører på omdannet CO2.

Forskere nærstuderer proteinet CPEB3, som ser ud til at spille en afgørende rolle i dannelsen af langtidshukommelsen. Den grundviden er nødvendig for i fremtiden måske at kunne bruge proteinet, som mål for behandling mod sygdomme som demens og Alzheimers.

Martin Thyrsgaard vil afdække lynhurtige algoritmers rolle i pludselige og voldsomme fald i aktieindekser. Forskningen kan danne grundlag for bedre regulering af aktiemarkederne.

Forskere udvikler et redskab baseret på kunstig intelligens til at forstå samspil mellem sygdomsårsager i befolkningsgrupper. I sidste ende kan det give bedre behandling og forebyggelsestiltag.

Det skal et nyt forskningsprojekt forsøge at svare på. Forskerne skal udvikle nye modeller, som mere præcist kan vise effekten af forskellige tiltag i en cirkulær plastøkonomi.

Med finansiering fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere fra Syddansk Universitet undersøge, hvordan opfattelsen af solid viden afviger. Et af målene er at udvikle guidelines til videnskabsjournalister og forskere, som udtaler sig i medierne.

Mens Danmark var ramt af et politisk og økonomisk kaos, blev tyske handelsmænd drivkraften bag pirateri, der nåede sit højdepunkt i 1300-tallets danske farvande.

Mennesker med autisme kan have svært ved at fungere i en omskiftelig hverdag for eksempel på en almindelig arbejdsplads. Derfor skal forskere afprøve en særlig indsats, som skal lære voksne med autisme at have det godt i et almindeligt arbejdsmiljø og i en almindelig hverdag.

Forskere fra Københavns Universitet og Harvard University skal kortlægge placeringen af sukkermolekyler på de særlige G-protein-koblede receptorer, som styrer kommunikationen mellem kroppens celler. Større indsigt i receptorerne giver mulighed for at udvikle bedre og mere målrettet medicin i fremtiden.