DFF | Natur og Univers

Indhold

Program for møde med DFF | Natur og Univers kl. 13.00-16.00

Denne del af programmet er henvendt til institutledere, viceinstitutledere og andre lignende ledelsesniveauer. Det faglige råd DFF | Natur og Univers er vært og vil facilitere en dialog om bl.a. virkemidler, kvalitetssikring af ansøgninger og kunstig intelligens.

Indledning og præsentationsrunde

Ved Kirstine Berg-Sørensen, forperson for DFF | Natur og Univers

Præsentation af rådets udbudte virkemidler

Ved DFF | Natur og Univers

Rådet vil præsentere deres nuværende virkemiddelportefølje og drøfte med deltagerne, om der er særlige tendenser eller udviklinger inden for virkemidlerne, og om virkemidlerne rammer de mest relevante forskningslag. 

Hvem er ansøgerne?

Ved DFF | Natur og Univers

Bevillinger tildeles altid på baggrund af ansøgningens forskningsmæssige kvalitet og ikke ud fra forskellige diversitetskriterier, men fonden monitorerer altid diversitet i forbindelse med uddelinger. Rådet vil her give et overblik over forskellige diversitetsparametre blandt ansøgere og bevillingsmodtagere bl.a. ph.d.-alder, køn, institution og fagområder. 

Kvalitetssikring af ansøgninger

Ved DFF | Natur og Univers

I rådets vurdering af ansøgninger lægges der vægt på den gode og originale idé. I dialog med deltagerne vil rådet drøfte, hvordan institutionerne arbejder med at sikre dette og generelt kvalitetssikrer ansøgninger inden de sendes til bedømmelse i fonden. 

Hvordan bruger forskningsinstitutionerne afslagsbegrundelser?

Ved DFF | Natur og Univers

Når en ansøgning modtager afslag, ledsages afslaget altid af konkrete begrundelser samt en angivelse af, om ansøgningen lå placeret i den øverste, midterste eller nederste ca. tredjedel. Vurderer rådet, at en ansøgning ligger i den nederste tredjedel, er ansøgningen i sin nuværende form ikke støtteværdig. Rådet oplever dog, at flere genindsender deres ansøgning uden væsentlige forbedringer på trods af en placering i den nederste tredjedel.

Rådet ønsker derfor at drøfte, hvordan institutionerne arbejder med at anvende afslagsbegrundelser i forbindelse med forbedring og genindsendelse af ansøgninger.  

Opmærksomhedspunkter omkring bevillinger

Ved DFF | Natur og Univers

Overvejelser om virkemidler

Ved Lars Bojer Madsen, viceinstitutleder, Institut for Fysik og Astronomi, AU og 
Ole Bækgaard Nielsen, prodekan for karriereudvikling og innovation, Natural Sciences, AU

Lars Bojer Madsen fra Aarhus Universitet vil præsentere Aarhus Universitets tanker om virkemidlet DFF-Forskningsprojekt1 (FP1) og åbne drøftelsen af andre muligheder inden for FP1. 

Ole Bækgaard Nielsen fra Aarhus Universitet vil åbne drøftelsen om, hvorvidt DFF-International Postdoc har den mest hensigtsmæssige udformning i forhold til forskernes videre muligheder og komme med bud på mulige justeringer. 

 

Kl. 14.30-15.00: Pause med kaffe og kage 

Prioritering af virkemidler og tiltag for at øge succesraterne

Ved Andreas Basse-O’Connor, viceinstitutleder for forskning, Institut for Matematik, AU

Andreas Basse-O’Connor fra Aarhus Universitet vil indlede drøftelsen omkring succesraterne for DFF-Forskningsprojekt1 og DFF-Forskningsprojekt2 og bede rådet fortælle om fondens overvejelser vedrørende forbedring af succesraterne. 

Hvordan forholder rådet sig til brug af kunstig intelligens i ansøgninger?

Ved Lars Bojer Madsen, viceinstitutleder, Institut for Fysik og Astronomi, AU, 
Marianne Holmer, dekan, Det naturvidenskabelige Fakultet, SDU og 
DFF | Natur og Univers

Rådet vil orientere om omfanget af brugen af generativ AI i ansøgninger til fonden, og diskutere om der er særlige tendenser eller sammenhænge mellem ansøgningernes kvalitet og den stigende brug af generativ AI.

Rådet ønsker at høre institutionernes perspektiv, og her vil Lars Bojer Madsen fra Aarhus Universitet og Marianne Holmer fra Syddansk Universitet indlede drøftelsen. 

Hvordan kan relativt store investeringer i ny forskningsinfrastruktur (primært fra NUFI) sættes i spil med nye forskningsprojekter?

Ole Bækgaard Nielsen, prodekan for karriereudvikling og innovation, Natural Sciences, AU

Drøftelsen indledes af Ole Bækgaard Nielsen fra Aarhus Universitet. 

Hvordan videreformidles drøftelserne fra dialogmødet?

Ved Kirstine Berg-Sørensen

Rådet vil drøfte med deltagerne, hvordan institutionerne sikrer videreformidling af indholdet fra dialogmødet bl.a. til potentielle ansøgere og forskerstøtteenheder.

Afrunding

Ved Kirstine Berg-Sørensen