DFF | Sundhed og Sygdom

Indhold

Program for møde med DFF | Sundhed og Sygdom kl. 13.00-16.00

Denne del af programmet er henvendt til institutledere, viceinstitutledere og andre lignende ledelsesniveauer. Det faglige råd DFF | Sundhed og Sygdom er vært og vil facilitere en dialog om bl.a. virkemidler, kvalitetssikring af ansøgninger og kunstig intelligens. 

Indledning og præsentationsrunde

Ved Marianne Skovsager Andersen, forperson for DFF | Sundhed og Sygdom 

Præsentation af rådets udbudte virkemidler

Ved DFF | Sundhed og Sygdom 

Rådet vil præsentere deres nuværende virkemiddelportefølje og drøfte med deltagerne, om der er særlige tendenser eller udviklinger inden for virkemidlerne, og om virkemidlerne rammer de mest relevante forskningslag. 

Hvem er ansøgerne? 

Ved DFF | Sundhed og Sygdom 

Bevillinger tildeles altid på baggrund af ansøgningens forskningsmæssige kvalitet og ikke ud fra forskellige diversitetskriterier, men fonden monitorerer altid diversitet i forbindelse med uddelinger. Rådet vil her give et overblik over forskellige diversitetsparametre blandt ansøgere og bevillingsmodtagere bl.a. ph.d.-alder, køn, institution og fagområder. 

Kvalitetssikring af ansøgninger

Ved DFF | Sundhed og Sygdom 

I rådets vurdering af ansøgninger lægges der vægt på den gode og originale idé. I dialog med deltagerne vil rådet drøfte, hvordan institutionerne arbejder med at sikre dette og generelt kvalitetssikrer ansøgninger inden de sendes til bedømmelse i fonden. 

Hvordan bruger forskningsinstitutionerne afslagsbegrundelser?

Ved DFF | Sundhed og Sygdom 

Når en ansøgning modtager afslag, ledsages afslaget altid af konkrete begrundelser samt en angivelse af, om ansøgningen lå placeret i den øverste, midterste eller nederste ca. tredjedel. Vurderer rådet, at en ansøgning ligger i den nederste tredjedel, er ansøgningen i sin nuværende form ikke støtteværdig. Rådet oplever dog, at flere genindsender deres ansøgning uden væsentlige forbedringer på trods af en placering i den nederste tredjedel.

Rådet ønsker derfor at drøfte, hvordan institutionerne arbejder med at anvende afslagsbegrundelser i forbindelse med forbedring og genindsendelse af ansøgninger.  

Rådets rolle i det forskningsfinansierende landskab

Ved DFF | Sundhed og Sygdom 

Rådet vil sammen med deltagerne drøfte samspillet mellem institutionerne, DFF | Sundhed og Sygdom og andre fonde (særligt de private fonde) med fokus på, hvordan rådets og DFF’s rolle opfattes i forhold til andre fonde. 

Rådets faglige sammensætning

Ved DFF | Sundhed og Sygdom 

Rådet vil præsentere den faglige sammensætning af DFF | Sundhed og Sygdom og sammen med deltagerne drøfte, hvordan institutionerne ser på den nuværende sammensætning. Derudover vil rådet præsentere rekrutteringsprocessen for nye rådsmedlemmer og institutionernes vigtige rolle i denne proces. 

 

Kl. 14.30-15.00: Pause med kaffe og kage 

Hvordan forholder rådet sig til brug af kunstig intelligens i ansøgninger?

Ved Diana Schack Toft, forskningsleder, Professionshøjskolen UCN og 
DFF | Sundhed og Sygdom 

Rådet vil orientere om omfanget af brugen af generativ AI i ansøgninger til fonden, og diskutere om der er særlige tendenser eller sammenhænge mellem ansøgningernes kvalitet og den stigende brug af generativ AI.

Rådet ønsker at høre institutionernes perspektiv, og her vil Diana Schack Toft fra Professionshøjskolen UCN indlede drøftelsen. 

Er der forskelle i afslagsbegrundelser på tværs af forskningssektorer?

Diana Schack Toft, forskningsleder, Professionshøjskolen UCN

Deltagerne kan drøfte, om der er begrundelser, som går igen på tværs af de afslag, som institutionernes forskere modtager. Rådet ønsker at høre fra institutionerne, og her vil Diana Schack Toft fra Professionshøjskolen UCN indlede drøftelsen.

Relation og arbejdsdeling mellem forskningsinstitutionerne og rådet

Orientering fra forskningsinstitutionerne

Hvordan videreformidles drøftelserne fra dialogmødet?

Ved Marianne Skovsager Andersen

Rådet vil drøfte med deltagerne, hvordan institutionerne sikrer videreformidling af indholdet fra dialogmødet bl.a. til potentielle ansøgere og forskerstøtteenheder.

Afrunding

Ved Marianne Skovsager Andersen