DFF | Kultur og Kommunikation

Indhold

Opsamling fra møde med DFF | Kultur og Kommunikation

Til dette møde deltog institutledere, viceinstitutledere og andre lignende ledelsesniveauer. Det faglige råd DFF | Kultur og Kommunikation var vært og faciliterede en dialog om bl.a. virkemidler, kvalitetssikring af ansøgninger og afslagsbreve.

Præsentation af rådets udbudte virkemidler

Rådet præsenterede deres nuværende virkemiddelportefølje og drøftede sammen med deltagerne særlige tendenser og udviklinger inden for virkemidlerne. Her blev de to rådsspecifikke virkemidler, Eksplorativt Netværk | Kultur og Kommunikation og Tidsskrifter | Kultur og Kommunikation, fremhævet blandt deltagerne som vigtige virkemidler for fagområdet. 

Deltagerne efterspurgte desuden større fleksibilitet i kravene til udlandsophold under virkemidlet DFF-International Postdoc, da det kan udfordre ansøgere med små børn og familiemæssige forpligtelser. Det blev foreslået at acceptere nationale samarbejdsnetværk eller flere kortere ophold frem for 12 sammenhængende måneder.

Hvem er ansøgerne?

Rådet præsenterede data om ansøgere og bevillingsmodtagere til DFF | Kultur og Kommunikation fordelt på institution, køn og ph.d.-alder. Det blev understreget, at bevillinger altid tildeles på baggrund af ansøgningens forskningsmæssige kvalitet og ikke ud fra forskellige diversitetskriterier. 

Deltagerne spurgte ind til rådets og fondens arbejde med ansøgerdiversitet i behandlingen. Rådet oplyste, at fonden for et par år siden tiltrådte Agreement on Reforming Research Assessment (ARRA).

I lyset af lovændringen efterspurgte deltagerne særlig opmærksomhed på konsekvenserne for unge forskere ved evt. indførelse af karens ifm. fondens lovændring.

Kvalitetssikring af ansøgninger

Der er generel opbakning i miljøerne til ændringen af loven om Danmarks Frie Forskningsfond, og deltagerne bemærkede, at de arbejder forskelligt med indledende sortering og kvalitetssikring før ansøgningsindsendelse.

Der er et ønske om forenkling af ansøgningsblanketten bl.a. pga. mange narrative felter, krav om bilag, krav om samarbejdserklæringer, CV’er og støttebreve. Her anerkendte rådet, at ansøgningsmaterialet er omfangsrigt, men også nødvendigt og relevant for at give en helhedsvurdering af projektet herunder gennemførlighed. 

Hvordan bruger forskningsinstitutionerne afslagsbegrundelser?

Når en ansøger modtager afslag, ledsages afslaget altid af konkrete begrundelser samt en angivelse af, om ansøgningen lå placeret i den øverste, midterste eller nederste ca. tredjedel. Vurderer rådet, at en ansøgning ligger i den nederste tredjedel, er ansøgningen i sin nuværende form ikke støtteværdig.

Der var enighed om, at de grundige afslagsbegrundelser er nyttige for både ansøgere og institutioner. Fra institutionernes side arbejdes der systematisk med læring og statistik på baggrund af afslag, og der ønskes samtidig en kulturændring, så afslag ikke opfattes som skamfuldt for den individuelle forsker.

Institutionerne oplever, at det er vanskeligt at indhente afslagsbreve fra ansøgere til virkemidlet 'Forskeruddannelse uden for universiteterne (ph.d.)', da de ofte ikke er ansat ved den administrerende institution ved ansøgning.

Relation og arbejdsdeling mellem forskningsinstitutionerne og rådet

Rådet orienterede om ændringer i sekretariatsbetjeningen som følge af Statens Arbejdsprogram og den dertilhørende mulige udfasning af virkemidlerne Eksplorativt Netværk | Kultur og Kommunikation og Tidsskrifter | Kultur og Kommunikation samt evt. afskaffelse af systematisk ekstern bedømmelse af Sapere Aude: DFF-Forskningsleder.*

Det blev foreslået at prioritere flere midler til NOS-HS Eksplorative Workshops, hvis Eksplorativt Netværk | Kultur og Kommunikation udfases og sammenlægge DFF-Forskningsprojekt 1 og DFF-Forskningsprojekt 2 til ét virkemiddel. I den sammenhæng påpegede rådet, at institutionernes ledelser spiller en central rolle ift. ansøgningspresset.

Karriereveje for yngre forskere blev også drøftet. Her påpegede deltageren, at adgang til ekstern finansiering påvirker ansættelsesmuligheder, mens rådet bemærkede, at de fleste virkemidler har krav til ph.d.-alder, men ikke ansættelseskategori (herunder Sapere Aude: DFF-Forskningsleder).

Der blev stillet spørgsmål til bedømmelsen af tværfaglige ansøgninger, som ofte opleves svagere stillet end monodisciplinære af forskningsinstitutionerne. Rådet henviste til muligheden for at anmode om tværrådslig behandling i ansøgningen og oplyste, at tværrådslige ansøgninger behandles særskilt med egen pulje, og at der er mulighed for at indhente ekstern bedømmelse eller udtalelser fra andre råd ved behov.

*Siden mødet d. 4. februar 2026 er det endeligt vedtaget, at virkemidlet Eksplorativt Netværk | Kultur og Kommunikation udgår, og at systematisk ekstern bedømmelse af Sapere Aude: DFF-Forskningsleder afskaffes.

Rådets faglige sammensætning

Rådet præsenterede om den faglige sammensætning i rådet og præsenterede rekrutteringsprocessen for nye rådsmedlemmer og institutionernes rolle i den proces. 

Dertil blev arbejdsvilkår og godtgørelse for rådsmedlemmerne drøftet, hvor nogle institutioner bemærkede, at de bruger godtgørelsen til øget frikøb. I den forbindelse opfordrede rådet ledelserne på institutionerne til at understøtte rådsmedlemmers mulighed for at varetage fondsarbejde. Hertil kan DFF også styrke formidlingen af fordelene ved rådsarbejde som f.eks. faglig indsigt og udbygning af netværk. 

Erfaringer fra analyse af afslagsbreve

Fra deltagerne blev det bemærket, at ansøgningsarbejdet kan opleves som et betydeligt psykologisk pres for erfarne forskere med ’ansvar’ for yngre kollegers karrierer.

Syddansk Universitet oplyser, at de har indført systematisk review ved ansøgninger over 1,3 mio. kr. for at sikre kollektiv sparring og håndtering af afslag i det forskningsfinansierede system.

Administrative medarbejderes rolle i ansøgninger

Der blev udtrykt ønske om at gøre det obligatorisk at angive en fuldmagts-haver (forskerstøtteperson) på indsendte ansøgninger i e-grant.