Til dette møde deltog institutledere, viceinstitutledere og andre lignende ledelsesniveauer. Det faglige råd DFF | Natur og Univers var vært og faciliterede en dialog om bl.a. virkemidler, kvalitetssikring af ansøgninger og kunstig intelligens.
DFF | Natur og Univers præsenterede deres nuværende virkemiddelportefølje og drøftede sammen med deltagerne særlige tendenser og udviklinger inden for virkemidlerne. Rådet fortalte, at Danmarks Frie Forskningsfond får flere og flere ansøgninger, men ikke flere midler, hvilket giver lavere succesrater.
Rådet præsenterede data om ansøgere og bevillingsmodtagere til DFF | Natur og Univers fordelt på institution, køn og ph.d.-alder. Det blev understreget, at bevillinger altid tildeles på baggrund af ansøgningens forskningsmæssige kvalitet og ikke ud fra forskellige diversitetskriterier.
Rådet fortalte, at de får flest ansøgninger inden for biologi, biokemi og fysik.
Rådet udtrykte et ønske om, at ansøgninger i højere grad filtreres fra ude på institutionerne, hvis de ikke er gode nok. Institutionerne udtrykte, at de ikke ønsker at afholde nogen fra at ansøge, hvis ansøgningen er god og inden for rammen af opslaget, og at det desuden ikke er en institutleders rolle at tage en beslutning om, hvem der skal søge, hvis kvaliteten ellers er i orden. Institutionerne vil ikke sortere mellem f.eks. 10 gode ansøgninger, men bør sortere dem fra, som ikke er gode nok til at blive sendt afsted.
Der var bred enighed om, at presset på de unge forskere for at søge skal reduceres. Forskningsledelsen på institutionerne skal ikke blande sig i forskningsfriheden, men i højere grad give dem et mere realistisk billede af de reelle muligheder. Institutionerne har et ansvar for at vise de unge forskere vejen og lade dem gøre det i det rigtige tempo. De skal have mulighed for at gå igennem en udvikling fremfor bare at få gentagende afslag på ansøgninger.
Når en ansøger modtager afslag, ledsages afslaget altid af konkrete begrundelser samt en angivelse af, om ansøgningen lå placeret i den øverste, midterste eller nederste ca. tredjedel. Vurderer rådet, at en ansøgning ligger i den nederste tredjedel, er ansøgningen i sin nuværende form ikke støtteværdig.
Institutionerne spurgte ind til, hvad kriterierne er for at inddele ansøgningerne i tredjedele. I sin forbehandling af de tildelte ansøgninger vurderer rådsmedlemmet, om ansøgningen ligger i bunden, midten eller toppen. Der er to forbehandlere på hver ansøgning, og ofte er de to forbehandlere enige om placeringen. Rådet bruger mest tid på at behandle ansøgningerne i den midterste og øverste tredjedel.
På trods af ret detaljerede afslagsbegrundelser oplever rådet ikke altid, at en genansøgning har taget stilling til manglerne. Der kan være mangler i ansøgningerne som f.eks. mangler i budgettet, manglende støttebreve eller CV’er, som alt sammen trækker ned. Det er vigtigt, at ansøgningerne kigges godt igennem, og at alle projektdeltagere indtastes i ansøgningsmaterialet. I en afslagsbegrundelse er det hovedhensynene, der nævnes. Der kan derfor være flere svagheder i ansøgningen, som ikke nævnes i afslagsbrevet.
Hvis en ansøgning ligger blandt den øverste tredjedel, er det de små nuancer, der gør forskellen. Institutionerne påpegede, at der ude i miljøerne spreder sig en historie om, at det er lidt tilfældigt, hvem der får en bevilling. Det er måske en måde at håndtere afslaget på for forskerne. Rådet understregede, at det ikke er tilfældigt, hvem der får en bevilling.
Institutionerne gav udtryk for, at DFF-Forskningsprojekt2 er fondens vigtigste virkemiddel både ift. varighed og budget. DFF-Forskningsprojekt2 er et vigtigt virkemiddel, da det giver plads til større projekter.
Nogle af institutionerne er glade for virkemidlet DFF-International Postdoc, mens andre ikke synes, at virkemidlet er nødvendigt.
Institutionerne spurgte ind til, om de tematiske midler ikke i højere grad hører til hos Innovationsfonden, da en del af forskningen er anvendelsesorienteret. Her fortalte rådet, at der både er fordele og ulemper ved de tematiske midler, og med de nye an-søgningsbegrænsende tiltag vil der forhåbentlig blive tage noget af presset af de frie midler som f.eks. DFF-Forskningsprojekt1 og DFF-Forskningsprojekt 2.
Alle var enige om, at en succesrate på omkring 10% er lav, men da fonden ikke umiddelbart får flere penge, hvordan kan fonden så få færre ansøgninger?
Her påpegede institutionerne, at der hersker et narrativ om, at god forskning altid er lig med ekstern finansiering. I virkeligheden kan der også laves teoretisk forskning, som ikke behøver mange midler.
Institutionerne gav udtryk for, at det er en metadiskussion at diskutere forbedring af succesrater, når der ikke tilføres flere midler. Det er politikkernes ansvar at sikre, at succesraterne er rimelige inden for de områder, hvor der er behov.
Institutionerne er desuden pressede, fordi de skal konkurrere om de midler, som de tidligere modtog som basismidler. De gav også udtryk for, at de formentlig vil komme uden om ansøgningsbegrænsningen på én ansøgning pr. ansøger ved at lade andre indsende ansøgningen.
Institutionerne fortalte, at det er blevet lettere for ansøger at adressere alle kriterier med kunstig intelligens. Fra DFF’s side er der ikke en klar idé om, hvordan man kan imødegå de udfordringer, som kunstig intelligens giver ift. mængden af ansøgninger. Der har f.eks. været overvejelser om et to-trins ansøgningssystem, hvor man i første omgang skal lave en beskrivelse af den gode idé, og herefter kan man gå videre til at lave den egentlige ansøgning, hvis idéen vurderes god nok.
Rådet fortalte desuden, at det ikke trækker ned, hvis man har noteret i sin ansøgning, at man har brugt kunstig intelligens, og at denne information er ikke synlig for bedømmerne.
Fonden ønsker ikke at koble NUFI-bevillinger op som en særlig fordel i forbindelse med DFF-ansøgninger, da det kan være begrænsende for andre.
