Til dette møde deltog institutledere, viceinstitutledere og andre lignende ledelsesniveauer. Det faglige råd DFF | Sundhed og Sygdom var vært og faciliterede en dialog om bl.a. virkemidler, kvalitetssikring af ansøgninger og kunstig intelligens.
Rådet præsenterede deres nuværende virkemiddelportefølje og drøftede sammen med deltagerne særlige tendenser og udviklinger inden for virkemidlerne.
Virkemidlerne DFF-International Postdoc og Delestillinger | Sundhed og Sygdom blev drøftet. Her gav institutionerne udtryk for, at det er vanskeligt for yngre forskere, herunder lægelige ph.d.'er på sygehuse, at opnå første bevilling, og at regionerne medfinansierer mange delestillinger. Her forklarede rådet, at virkemidlet Delestillinger | Sundhed og Sygdom afskaffes, da sekretariatet i Danmarks Frie Forskningsfond er underlagt besparelser ifm. Statens Arbejdsprogram.
Virkemidlerne DFF-Forskningsprojekt1 og DFF-Forskningsprojekt2 blev også drøftet. Her gav institutionerne udtryk for, at DFF-Forskningsprojekt1 bedre understøtter vækstlaget, mens DFF-Forskningsprojekt2 har en meget lav succesrate, og at det derfor vil være mere hensigtsmæssigt med alternative finansieringsformer for seniorforskere. Det blev fremhævet, at det er vigtigt, at seniorforskere fortsat kan søge lønmidler, hvis de er afhængige af ekstern finansiering.
Desuden blev kravet om, at institutionerne skal stille forskningsinfrastruktur til rådighed problematiseret, da dyr forskningsinfrastruktur kræver brugerbetaling.
Rådet præsenterede data om ansøgere og bevillingsmodtagere til DFF | Sundhed og Sygdom fordelt på institution, køn og ph.d.-alder. Det blev understreget, at bevillinger altid tildeles på baggrund af ansøgningens forskningsmæssige kvalitet og ikke ud fra forskellige diversitetskriterier.
Institutionerne bemærkede, at succesraterne er for lave, men at institutionerne har et medansvar i at begrænse ansøgningspresset, da det ikke er alle ansøgninger, som har den rette kvalitet.
Institutionerne bemærkede, at feedbacken til ansøgninger, som ligger i den nederste tredjedel ikke er særlig anvendelig for den enkelte, men kan bruges strategisk af ledelsen til at styrke kvalitet og prioritering. Der blev i samme ombæring efterlyst mere systematisk tilbagemelding om generelle svagheder, så institutionerne kan iværksætte målrettede indsatser. Det blev drøftet, hvordan ledelsens dialog med afviste ansøgere kræver varsomhed, idet ansøgere kan være sårbare, og at dialogen ikke altid er konstruktiv.
Når en ansøger modtager afslag, ledsages afslaget altid af konkrete begrundelser samt en angivelse af, om ansøgningen lå placeret i den øverste, midterste eller nederste ca. tredjedel. Vurderer rådet, at en ansøgning ligger i den nederste tredjedel, er ansøgningen i sin nuværende form ikke støtteværdig.
Institutionerne efterlyste bedre muligheder for at analysere afslagsmønstre. Her blev det foreslået at anvende kunstig intelligens til at analysere afslagsbreve og evt. generere mere detaljerede begrundelser på baggrund af forbehandlernes noter. Der blev dog i samme ombæring udtrykt bekymring for en udvikling, hvor kunstig intelligens både skriver ansøgninger og producerer bedømmelser.
Det blev overordnet drøftet, hvordan man kan reducere ansøgningsmængden uden at begrænse forskningsfriheden.
Her påpegede institutionerne, at ekstern forskningsfinansiering fungerer som incitamentsstruktur for karrierer og bidrager til øget ansøgningsvolumen. Hertil blev en mulig karantæneordning problematiseret, hvis man automatisk får karantæne fra at søge hos fonden, hvis ens ansøgning ligger i den nederste tredjedel, da der kan være mange årsager til en lav karakter.
I forhold til den kommende analyse af det forskningsfinansierende landskab blev
der udtrykt bekymring for, om områder med alternative finansieringskilder
kan blive afskåret fra at søge hos fonden. Her fremhævede institutionerne, at DFF ikke nødvendigvis skal støtte alle områder ligeligt, men at kvalitet bør være afgørende, og ’svagere’ felter ikke automatisk skal opretholdes. Der blev opfordret til tydeligere vægt på originalitet og kreativitet i bedømmelsen.
DFF | Sundhed og Sygdom drøftede den faglige sammensætning i rådet og præsenterede rekrutteringsprocessen for nye rådsmedlemmer og institutionernes rolle i den proces.
Her bemærkede institutionerne, at det er væsentligt, at rådsmedlemmer besidder tværvidenskabelige kompetencer, og rådet vurderer selv, at de har kompetencerne til at bedømme de modtagne ansøgninger.
Institutionerne undrede sig over det lave antal indstillede kandidater og ønsker
mulighed for at indstille internationale medlemmer. Det blev desuden bemærket, at rådsmedlemskabet opleves som relativt anonymt, og der blev foreslået
øget anerkendelse som f.eks. synlighed, markering af afgående medlemmer og lignende. Større og fagligt udfordrende bevillinger kan også potentielt tiltrække nye rådsmedlemmer, og det er samtidig vigtigt, institutionerne kompenserer rådsmedlemmer tidsmæssigt for arbejdet.
Der blev dertil rejst en problematik om, at mindre fag som f.eks. fysioterapi og odontologi søger mindre, fordi de ikke føler sig repræsenteret i rådet.
Kunstig intelligens anvendes bredt på institutionerne, også i forskerstøttefunktioner, til idéudvikling og sproglig redigering, og der ses tilfælde af opdigtede referencer. Der blev foreslået karens ved ansøgninger, der fremstår AI-genererede og fejlbehæftede og henvist til Vancouver Guidelines og kodeks for god videnskabelig praksis, som er opdateret ift. AI og bør inddrages.
Institutionerne bemærkede, at kunstig intelligens ikke er stærk i originalitet og kreativitet, og derfor bør disse kriterier vægtes tydeligt.
Rådet understreger, at kunstig intelligens ikke anvendes i bedømmelsesprocessen og heller ikke forventer at udvikle kunstig intelligens til bedømmelse, men følger internationale best practices via f.eks. Science Europe.
Rådet fortalte, at professionshøjskoler ofte modtager afslag pga. manglende modenhed, utilstrækkelige data og svag state of the art.
Generelt opleves afslagene standardiserede, og fra institutionernes side blev der efterspurgt mulighed for at målrette afslagene sektorspecifikt. Dette er ikke muligt på nuværende tidspunkt.
Institutionerne bemærkede, at de har et medansvar for at dæmpe ansøgningspresset gennem prioritering, og her spiller ledelsesniveauet en central rolle i kvalitetssikring og strategisk retning.
