Til dette møde deltog institutledere, viceinstitutledere og andre lignende ledelsesniveauer. Det faglige råd DFF | Teknologi og Produktion var vært og faciliterede en dialog om bl.a. virkemidler, kvalitetssikring af ansøgninger og kunstig intelligens.
Rådet præsenterede deres nuværende virkemiddelportefølje og drøftede sammen med deltagerne særlige tendenser og udviklinger inden for virkemidlerne.
Rådet bemærkede, at ansøgningsmængden til fonden og rådet er stigende, hvilket bevirker en faldende succesrate. Rådet leder altid efter den originale idé, men der er ikke en opskrift på, hvordan den gode, originale idé ser ud eller skal formuleres.
Rådet præsenterede data om ansøgere og bevillingsmodtagere til DFF | Teknologi og Produktion fordelt på institution, køn og ph.d.-alder. Det blev understreget, at bevillinger altid tildeles på baggrund af ansøgningens forskningsmæssige kvalitet og ikke ud fra forskellige diversitetskriterier.
Tallene indikerer, at ansøgningskvaliteten stiger med erfaring og ph.d.-alder, og at der kan være behov for en målrettet indsats over for ansøgere med 1-9 års ph.d.-alder – enten på institutionerne eller i fonden.
Institutioner og råd har et fælles ansvar for at sikre høj kvalitet i de ansøgninger, der indsendes. Peer feedback og forskerstøtteenheder kan understøtte dette. Kvalitetssikring handler ikke om at styre, hvilke ansøgninger der indsendes, men om at sikre gennemarbejdede idéer. Det er vigtigt at værne om forskningsfriheden. Rådet opfordrede institutionerne til at overveje, i hvor stort omfang de skal opfordre deres forskere aktivt til at ansøge om ekstern finansiering. Det er værd at drøfte forholdet mellem forskningsfrihed og ledelsesretten.
Rådet dækker spændet mellem grundlagsskabende forskning og anvendelsesperspektiv; anvendelsesperspektivet indgår som særskilt kriterium. Rådet modtager mange gode ansøgninger, men også en del, der ligger for tæt på innovation/udvikling, hvor det grundlagsskabende forskningselement er utilstrækkeligt, f.eks. mangler tilstrækkelig state of the art-redegørelse.
Her blev det drøftet, hvordan grundlagsskabende element og anvendelsesperspektiv defineres. Anvendelsesperspektivet forstås bredt (samfundsmæssigt eller forskningsmæssigt) og må ikke forveksles med f.eks. Innovationsfondens krav til ansøgninger. Metodeudviklende projekter kan støttes, hvis de har et bredere og dybere formål; projekter med fokus på ren procesoptimering er ikke tilstrækkeligt inden for fondens og rådets område.
Rådet understregede desuden, at ansøgninger skal kunne læses af hele rådet. Som ansøger skriver man til eksperter, men ikke kun eksperter inden for ens eget fagfelt.
Institutionerne gav udtryk for, at ansøgningsprocessen kan opleves som en ”black box”. Det blev foreslået, at DFF laver mere formidling om succesfulde ansøgere, f.eks. via videoer med bevillingsmodtagere (som ERC).
Når en ansøger modtager afslag, ledsages afslaget altid af konkrete begrundelser samt en angivelse af, om ansøgningen lå placeret i den øverste, midterste eller nederste ca. tredjedel. Vurderer rådet, at en ansøgning ligger i den nederste tredjedel, er ansøgningen i sin nuværende form ikke støtteværdig.
Rådet forklarede, at de ikke kan give konkret vejledning i afslag, da det kan skabe inhabilitet ved genansøgning.
Fra institutionernes side bruges afslagsbegrundelserne aktivt og grundigt. Det er dog vigtigt at læse dem bredt og være opmærksomme på, at genansøgninger behandles i nye puljer. Samtidig er det vigtigt at angive genindsendelse og redegøre for ændringer.
Rådet understregede, at alle ansøgninger bedømmes individuelt og grundigt – en ansøgning er ikke et lod i en lodtrækning. Afslag skyldes ofte hård konkurrence, og man skal se en placering i øverste eller midterste tredjedel som en positiv tilbagemelding.
Rådet bemærkede desuden, at ansøgningsskrivning er et håndværk, der kan trænes, og der kan med fordel promoveres flere kurser til yngre forskere. Det er oplagt, at institutionerne arbejder for at få forskerne til også at dele deres afslagsbegrundelser.
Rådet oplever udfordringer med projekter udarbejdet af andre, hvor seniorforskere står som hovedansøgere i et forsøg på at øge chancerne for bevilling. Rådet understregede, at det først og fremmest lægger vægt på idéens kvalitet og dernæst på gruppens samlede kompetencer – ikke ensidigt på første-/sidsteforfatterskaber.
Rådsmedlemmer må ikke bruge generativ AI i bedømmelsen, men oplever at flere ansøgere bruger AI i ansøgningsarbejdet. Dette kan bidrage til at øge antallet af ansøgninger, hvilket sænker succesraten, da fondens midler ikke øges.
DFF beder ansøgere deklarere brug af AI i væsentligt omfang. Oplysningerne anvendes pt. kun til vidensindsamling. I den forbindelse blev det drøftet, om AI-deklarationer er tidssvarende, da AI forventes brugt bredt.
Det blev givet som eksempel, at Swiss National Science Foundation stiller et sikkert AI-værktøj til rådighed i bedømmelsesprocessen, og hvorvidt dette også kunne være relevant for DFF.
Dertil blev øget kvalitetssikring og indførelse af karens som sanktionsmekanisme ved ikke-gennemarbejdede ansøgninger foreslået som mulige tiltag. Yderligere blev muligheder og udfordringer ved en to-fase-ansøgningsproces drøftet: Den kan give tidlig idéafklaring, men også længere sagsbehandling og risiko for, at idéer mister nyhedsværdi.
På nogle institutioner (især de mindre) mangler der ofte finansiering til niveauet mellem postdoc og fastansættelse. Yngre forskere skal dokumentere evne til at opbygge gruppe og hente midler, men hvis man søger midler til egen løn, er der ofte ikke økonomi til samtidig at opbygge en forskningsgruppe inden for rammerne af en DFF-bevilling. Dette er et strukturelt problem for vækstlaget i dansk forskning, gav institutionerne udtryk for.
Yderligere blev det bemærket, at postdocs kan ansættes som adjunkter, hvilket giver bedre vilkår, men adjunkter og yngre lektorer har fortsat svært ved at opnå midler, og et målrettet virkemiddel til denne målgruppe kunne overvejes.
Rådet modtager ofte ansøgninger med delt lønfinansiering mellem institution og DFF. Eventuelle nye tiltag ville kræve omfordeling inden for eksisterende virkemidler, da DFF’s samlede midler ikke forventes øget.
Institutionerne var ikke enige om, hvilke virkemidler der skal udbydes i fremtiden, og hvordan de nærmere skal se ud, men der var dog bred enighed om, at det er oplagt, at DFF overvejer, om virkemidlerne skal målrettes mere f.eks. til særlige karrieretrin eller lignende.
DFF | Teknologi og Produktion præsenterede den faglige sammensætning i rådet og præsenterede rekrutteringsprocessen for nye rådsmedlemmer og institutionernes rolle i den proces.
Institutionerne gav udtryk for, at rådsmedlemskab er prestigefyldt og giver værdifuld viden og indsigt tilbage til institutionerne, men at arbejdsbelastningen giver anledning til bekymring. Yderligere kan kravet om danske sprogkundskaber udelukke internationale forskere, som der et stigende antal af, måske især på DFF | Teknologi og Produktions område.
Rådet fortate, at man ikke behøver tale/skrive flydende dansk, men skal kunne læse og forstå sproget, da forvaltningssproget er dansk. Fonden tager udfordringen og forslaget til efterretning.
