Note: The text is only in Danish
Danmarks Frie Forskningsfonds medlemmer kan som alle andre forskere søge fonden om midler. Kravene til ansøgningsbehandlingen skærpes dog, når ansøger samtidig er medlem af et fagligt råd eller bestyrelsen.
Når Danmarks Frie Forskningsfonds råds- eller bestyrelsesmedlemmer søger bevilling hos DFF, offentliggøres forskernes navne på dff.dk efter ansøgningsfristens udløb. Samtidig sendes ansøgninger over 1 million kroner til ekstern bedømmelse.
Det er afgørende for DFF's virke, at medlemmer af de faglige forskningsråd og bestyrelsen er højt meriterede forskere inden for deres felt. Det er også af afgørende betydning, at forskerne finder det attraktivt at være medlem af DFF. Det er vigtigt, at medlemmer af de faglige råd og bestyrelsen tilbydes ordentlige vilkår for deres arbejde. Den økonomiske kompensation står ikke mål med omfanget af timer. Medlemmer skal have rimelige muligheder for at vedligeholde og udvikle deres forskningsfelt under medlemsperioden.
Derfor har medlemmer af DFF – på lige fod med deres forskerkolleger – mulighed for at søge Danmarks Frie Forskningsfond om midler til deres forskning både før, under og efter deres medlemsperiode, ligesom i lande vi normalt sammenligner os med, f.eks. Sverige og Norge. Når et medlem af Danmarks Frie Forskningsfond ansøger om forskningsmidler, er medlemmet automatisk inhabil i behandlingen af den pågældende ansøgning, og vedkommende vil ikke på noget tidspunkt kunne deltage i behandlingen af ansøgningen.
Det danske samfund i almindelighed og forskersamfundet i særdeleshed har behov for, at de personer, der sidder i de offentlige forskningsfonde, har de bedst tænkelige kvalifikationer.
Medlemmer af Danmarks Frie Forskningsfonds (DFF) bestyrelse, faglige råd og tematiske ad hoc-udvalg udpeges i deres personlige egenskab, og der lægges vægt på en bred erfaring inden for både dansk og international forskning. Derudover ser DFF gerne, at medlemmerne er aktive forskere.
Det indebærer, at de personer, der udpeges som fondsmedlemmer, er forskningsaktive, herunder at de har en forskningsfortid og -nutid, der gør dem særdeles markante. Det indebærer også, at de generelt har en historik med en højere succesrate med hensyn til at opnå forskningsbevillinger, end hvad der er tilfældet for forskersamfundet som helhed. Det bekræftes af de undersøgelser, som DFF løbende foretager af DFF-medlemmers ansøgninger og bevillinger ved fonden før, under og efter medlemskab.
Som aktiv forsker kan man som fondsmedlem fortsat have behov for at søge DFF om forskningsmidler. For fonden og det enkelte medlem er der imidlertid også nogle dilemmaer, der knytter sig til, at medlemmer søger og opnår bevillinger fra fonden. Det gælder særligt i forhold til fondens legitimitet og den potentielt sårbare position, som det enkelte medlem og fonden kan bringes i, når de faglige råd og tematiske ad hoc-udvalg vurderer og tager stilling til fordeling af konkurrenceudsatte midler på baggrund af ansøgninger, herunder ansøgninger fra fondens egne medlemmer.
Det er derfor bestyrelsens holdning, at fondens medlemmer fortsat kan opnå bevillinger ved DFF i beskikkelsesperioden, men at dette ikke bør være med et højere bevillingsniveau end før medlemskabet. Dette gælder for medlemmer af de faglige råd såvel som medlemmer af de tematiske ad hoc-udvalg.
Det har været diskuteret i bestyrelsen, om DFF skal fastsætte rammer for fonds-medlemmers mulighed for at søge og/eller opnå bevillinger fra DFF. Bestyrelsen har fravalgt at fastsætte generelle rammer, fordi det er vurderingen, at det ikke gør problemstillingen nemmere. Det har også været diskuteret, om bestyrelsen, som det har været praktiseret til en vis grad, skulle anmode fondsmedlemmerne om at være tilbageholdende under den periode, hvor de sidder i DFF. Det har bestyrelsen heller ikke fundet hensigtsmæssigt som et generelt princip. Dog finder bestyrelsen, at bestyrelsen som helhed samt formændene for de faglige forskningsråd og de tematiske ad hoc-udvalg indtager en særlig rolle og position, hvorfor disse medlemmer ikke forventes at ansøge DFF’s frie eller tematiske puljer, så længe de har de nævnte positioner i DFF-regi.
Bestyrelsen forventer af fondens medlemmer af de faglige forskningsråd og de tematiske ad hoc-udvalg, at de hele tiden balancerer eget behov for forskningsfinansiering over for den meget vigtige rolle at sidde i fondssystemet. Bestyrelsen har derfor en løbende dialog med de faglige forskningsråd og de tematiske ad hoc-udvalg om dette, lige så vel som bestyrelsen er forpligtet til at beskytte fondssystemet ved til stadighed at kunne dokumentere, at fondsarbejdet foregår med den højeste kvalitet og med fuld iagttagelse af gældende habilitetsregler.
Dette reviderede kodeks træder i kraft den 1. januar 2024.
DFF offentliggør efter ansøgningsfristens udløb en oversigt med angivelse af titel, navne og beløb for samtlige rådsmedlemmer, der har søgt DFF om midler. DFF offentliggør desuden efter uddelingerne en oversigt, der viser, hvilke ansøgninger der resulterede i bevillinger.
Se oversigten over fondsmedlemmer som har fået eller ansøgt om midler hos DFF her.
Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af Uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige egenskab efter åbent opslag. Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, udpeges for en periode på indtil 4 år. Genudpegning er mulig, indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år.
Bestyrelsen nedsætter og navngiver efter egen vurdering op til seks stående udvalg til at tildele bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter § 13, stk. 1, og bistå med rådgivning efter § 16.
Bestyrelsen udpeger op til 75 medlemmer, herunder formænd, til de stående udvalg, jf. § 21, stk. 1, og skal i den forbindelse tilstræbe en ligelig kønssammensætning.
