Projekter vi har finansieret

Forskning dokumenterer, at en tidlig indsats ift udsatte børn betaler sig - både menneskeligt og økonomisk. Forældrene er de vigtigste personer for børns positive udvikling, men da næsten alle danske førskolebørn går i institution, så er også pædagoger nøglepersoner. I projektet opkvalificeres pædagoger til samarbejdet med forældrene, og vi undersøger både effekt og implementering af en tilknytnings- og evidensbaseret korttids intervention (Video-feedback Intervention to Promote Positive Parenting and Sensitive Discipline, VIPP-SD). VIPP-SD har til formål at fremme forældres relation og sensitivitet ift deres 1-6 årige børn, som er identificeret i risiko. Projektet er innovativt, idet interventionen leveres af pædagoger, og de leverer den til forældrene i hjemmet. Pædagogerne superviseres af kommunens PPR psykologer, og på den måde bidrager projektet også til en styrkelse og opkvalificering af det tværfaglige samarbejde og fælles sprog ift tidlig indsats. I alt 40 pædagoger og 4 PPR psykologer certificeres i VIPP-SD, og 206 familier vil indgå i projektet. Ved lodtrækning får halvdelen VIPP-SD og kontrolgruppen modtager kommunens eksisterende tilbud. Resultaterne vil bidrage med ny viden om, hvorvidt VIPP-SD leveret af pædagoger fremmer forældres sensitivitet og børns udvikling, for hvem VIPP-SD virker (og for hvem den ikke virker), hvordan den virker, og også hvordan VIPP-SD fungerer i en dansk kontekst samt hvordan VIPP-SD opleves af pædagoger og forældre.

Angst er den hyppigst forekommende psykiske lidelse i barndommen. Ubehandlet angst øger risikoen for skolefravær i barndommen og for førtidspension i voksenlivet. Angst i barndommen udgør også en stor omkostning for samfundet, grundet tabt produktion fra arbejdende forældre, der er nødsaget til at blive hjemme for at passe deres angste barn. Angst udgør derved en væsentlig udfordring for samfundet. For at løse denne udfordring skal vi udvikle målrettede evidensbaserede økonomisk fordelagtige tidlige indsatser, der kan anvendes i børnenes hverdag. De tidlige indsatser skal målrettes de mekanismer, der fastholder angsten, og tilbydes til familier, der har gavn af disse. Desværre har vi endnu ikke identificeret hverken mekanismerne eller hvad der karakteriserer familier, der har gavn af tidlig indsats på området. Vores projekt integrerer teoretisk forskning og interventionsforskning. Vi opnår dette ved at undersøge effekten af to former for tidlige indsatser med eller uden terapeutstøtte i et randomiseret kontrolleret forsøg. Indsatserne er baseret på selvhjælpsinterventionen ’FÅ STYR PÅ angsten’, der lærer forældre at sætte tidligt ind og behandle angst hos deres barn. Vi undersøger effekten af de tidlige indsatser, hvilke mekanismer, der fastholder problemerne og hvem tidlige indsatser virker for i en integration af teori og praksis.

Tidlige indsatser for børn kan have en stor betydning for, hvordan de klarer sig senere i livet, fx på arbejdsmarkedet eller i forhold til deres helbred. Den empiriske forskning om effekter af tidlige indsatser undersøger primært adgangen til en indsats, som fx sundhedsplejerskebesøg. Ved at analysere dette ”alt eller intet”-spørgsmål kan forskningen ikke pege på betydningen af intensiteten af indsatsen, af forældres investeringer som følge af denne, eller af hvem der udbyder indsatsen. Disse faktorer er de vigtigste i aktuelle diskussioner om den mest velegnede tidlige indsats. Vores hovedbidrag er et fokus på lige præcist disse faktorer: Vi digitaliserer unikke data fra alle københavnske sundhedsplejejournaler i perioden 1959-1967. Disse data tillader, at vi undersøger intensiteten af indsatsen, betydningen af forældres investeringer, samt hvilken forskel ”den gode sundhedsplejerske” gør. Ved brug af det danske CPR system kan vi linke de historiske data til registerdata og undersøge langtidseffekter for børns sundhed og socioøkonomiske udfald som voksne. For at sandsynliggøre, at det er effekterne af fx en mere intensiv sundhedsplejerskeordning, som vi måler, udnytter vi en københavnsk forsøgsordning (som allokerede tilfældigt udvalgte børn til mere sundhedspleje) og et antal naturlige eksperimenter. Ved at undersøge en indsats for børn født i 1960’ erne bidrager vi med ny viden om betydningen af tidlige indsatser for sociale og helbredsmæssige uligheder i dagens Danmark.

Dette projekt vil undersøge de økonomiske og adfærdsmæssige konsekvenser af det danske HPV-vaccinationsprogram. Mange helbredsmæssige beslutninger, såkaldte helbredsinvesteringer, tages i ungdomsårene af unge og deres forældre. Disse helbredsmæssige beslutninger er vigtige og afgørende for mange aspekter af de unges senere liv. Med henblik på at forbedre forståelsen af disse helbredsmæssige beslutninger vil vi undersøge determinanter og konsekvenser af tilslutningen til HPV-vaccinationsprogrammet, herunder effekter på risikofyldt adfærd og betydningen af sociale interaktioner. Unge mennesker er en særlig interessant gruppe, da unge fx har større tendens til at tage risiko og menes at være særligt påvirket af sociale interaktioner. Samtidig er der en mangel på viden omkring helbredsinvesteringer, der foretages i ungdomsårene. Som økonomer kan vi bidrage med vigtig viden på dette område ved at anvende økonomisk teori og grundige empiriske analyser til at undersøge, hvilke faktorer, der forklarer individers valg og konsekvenserne heraf (både helbredsmæssige og ikke-helbredsmæssige).