Mange unge flytter fra landet mod byerne, men vi ved for lidt om de unge, der vælger at blive boende i yderkommuner (populært også kaldet Udkantsdanmark). Mobilitetsforskningen har bidraget med betydelig kvantitativ viden om in- og udmigration fra landområder. Der er dog et presserende behov for kvalitativ viden om, hvorfor unge mænd og især kvinder bliver boende i yderkommuner, og hvordan deres hverdagsliv, lokale tilhørsforhold og fremtidsperspektiver former sig i lyset af en centralisering af uddannelses- og arbejdsudbud. Vi udfylder dette videnshul på baggrund af kvalitative livsforløbsstudier, idet vi tre gange interviewer 40 unge i alderen 17-22-år bosat i yderkommuner, der er kendetegnet ved en høj andel af udsatte unge, lavt uddannelsesniveau, en kønsskæv - og aldrende befolkning. De unge, som vi interviewer, er marginaliseret i forhold til uddannelse og arbejdsmarked, og vi undersøger, hvordan sted og lokalitet på forskellig vis har betydning for, at de frivilligt eller ufrivilligt bliver boende, samt deres fremtidsforestillinger og sociale mobilitet. Vi gør brug af deltagende kvalitative metoder (mobile-probes, mikro-etnografiske ’hverdags’- vandringer etc.), der er særligt egnede til at belyse, de unges perspektiver på tilhørsforhold og mobilitet/immobilitet. Nationale anbefalinger til styrkelse af yderkommunerne udvikles på baggrund af to workshops, hvor unge og lokale aktører diskuterer forskningsresultaterne.
