En af de mest iøjnefaldende konsekvenser af klimaforandringer er de store ændringer i udbredelsen af dyr og planter. Nye arter kommer til mens andre forsvinder - begge dele med store økologiske og økonomiske konsekvenser til følge. Hos vekselvarme dyr, såsom fisk, er stofskiftet påvirket af den omgivende temperatur. Det har givet ophav til hypotesen at udbredelsesområdet for en given fiskeart svarer til det temperaturområde, hvor arten evner at opretholde et samlet stofskifte, der er højt nok til at give plads til både hvilestofskiftet (det stofskifte der opretholder de livsnødvendige processer i kroppen), og den del af stofskiftet der giver energi til aktivitet, fordøjelse, vækst og reproduktion. Kort sagt, forventes grænsen for fiskenes udbredelse at være der hvor hvilestofskiftet udgør så stor en del af det samlede stofskifte at fiskene ikke har energi til at vokse og reproducere sig. Udfordringen med at teste denne hypotese er at man aldrig har kunnet måle stofskiftet hos fisk i naturen. Vi har nu udviklet en helt ny metode til at måle dette som baserer sig på analyse af kulstof isotoper i fiskens ørestene. Dette projekt vil bruge denne metode til at teste hvorvidt nord-syd udbredelsen af fisk, i vores tilfælde den Atlantiske torsk, er begrænset af dens stofskifte. Resultaterne fra denne test vil vi bruge til at forudsige den fremtidige udbredelse af torsk og andre fisk i et varmere klima og få forståelse for hvordan klimaforandringer påvirker biodiversiteten i havet.
