Hvert år får ~5000 danskere diagnosen brystkræft med en 10-års overlevelse på ca. 75%. Dog er det vist, at op til 34% af disse patienter får tilbagefald mere end 10 år efter den primære brystkræft, afhængig af sygdomsstadiet på diagnosetidspunktet. Aspirin bruges til at behandle feber, inflammation og kardiovaskulære tilstande ved at hæmme cyclooxygenase-enzymerne COX-1 og COX-2. Laboratorieforskning og dyreforsøg har vist, at man ved at hæmme COX-1 og -2, også kan hæmme kræftcellers vækst og spredning. Der er lavet observationelle studier hvor man har undersøgt sammenhængen mellem tilfælde, dødelighed og tilbagefald af brystkræft og aspirin, men resultaterne er inkonsistente. Det er blevet foreslået, at aspirins effekt først manifesteres 10-15 år efter diagnosetidspunktet.
Vi ønsker derfor at undersøge sammenhængen mellem brug af aspirin og sent tilbagefald af brystkræft – både i forhold til hyppigheden af tilbagefald, tumor karakteristika samt overlevelsen efter tilbagefaldet. Ved at bruge patienternes CPR-nummer kan vi sammenkoble data fra bl.a. kræft-, patient- og lægemiddelstatistikregisteret, og følge dem i op til 23 år efter diagnosen. Vores hypotese er, at brug af aspirin nedsætter risikoen for sent tilbagefald af brystkræft, udbredt sygdom samt dødeligheden efter sent tilbagefald. Aspirin er billigt og nemt tilgængeligt, hvorfor en eventuel positiv virkning på patienternes prognose kan have stor gevinst, både for den enkelte patient og i et folkesundhedsperspektiv.
