CD109 er en co-receptor for vækstfaktorer og udtrykkes på overfladen af en lang række celler, herunder immunceller, blodstamceller og hudceller. CD109 ændrer vækstfaktor signalering, som efterfølgende regulerer mange kritiske biologiske processer, herunder opbygningen af protein strukturer uden for cellerne, dannelsen af nye blodkar og medvirker til at dirigere immunforsvaret i en bestemt retning. Dette implicerer CD109 i autoimmunitet og kræft. CD109 tilhører alpha-macroglobulin protein superfamilien, som består af dynamiske proteiner, der ændre deres struktur, når de vekselvirker med bestemte enzymer. Imidlertid er CD109’s alpha-macroglobulin egenskaber ikke undersøgt, og det vides i øjeblikket ikke, hvilke enzymer der kan vekselvirke med CD109 og hvordan funktionaliteten af CD109 påvirkes af de formodede struktur ændringer. I det foreslåede projekt agter vi at lukke dette hul og (i), karakterisere CD109s struktur før og efter vekselvirkning med enzymer (ii), undersøge effekten af enzym aktivering på CD109s interaktioner med vækstfaktorer og andre receptorer. Vores foreløbige resultater indikerer, at CD109 aktiveres af en række enzymer, som også opreguleres i kræft. De foreslåede undersøgelser vil belyse de biokemiske konsekvenser af denne aktivering og yderligere bidrage til vores kollektive forståelse af patogenese i sygdomme, hvor vækstfaktorer signalering spiller en central rolle.