Hvordan skal en arv, bestående af en juvelsamling, antikke møbler, og en ejendom, fordeles blandt arvinger? Hvordan skal ansvaret for beskyttelse af flygtninge fordeles blandt de europæiske lande? I begge tilfælde, såvel som i mange andre, afhænger levedygtigheden af en løsning af hvorvidt den er retfærdig. I den omfattende videnskabelig litteratur om retfærdig deling er sådanne situationer typisk modelleret med udelelige goder der skal fordeles til agenter på en sådan måde at der ikke opstår misundelse imellem dem. Ud over en række raffineringer af dette begreb af misundelses-fravær, findes der endnu ikke et bredt anerkendt koncept for retfærdighed, hovedsageligt af to årsager. Den første er begrebsmæssig: som regel kan en foreslået definition af retfærdighed ikke opfyldes i alle situationer. Den anden er beregningsmæssig: at beregne en retfærdig deling har enten allerede vist sig at være et beregningsmæssigt svært problem eller også er den beregningsmæssige kompleksitet endnu ukendt. I dette projekt vil vi lave en koordineret indsats for at opdage det ultimative begreb for retfærdig deling af udelelige goder ved både at takle de begrebsmæssige og beregningsmæssige udfordringer.