Partikelfysiken mangler opdagelser af nye partikler ved LHC og mangler en specifik teori, der giver en forklaring på de stor observationer, vi har: mørkt stof, forskel i mængden af stof vs antistof, neutrino masser. Feltet har brug for nye målinger, ud over de regelmæssige søgninger efter nye partikler, der er foretaget på LHC indtil nu, for at besvare disse store spørgsmål. Hvis vi kan etablere energiskalaen, hvor der findes nye partikler, ved at måle præcist nye effekter i processer, der sker ved LHC, vil dette have en enorm indflydelse på fysikkens område. Enhver fremtidig planlagt kollider eller eksperiment bliver nødt til at tage disse resultater i betragtning, og når energiområdet for ny fysik er etableret, vil det stærkt motivere og skubbe teknologisk udvikling. Målet med dette projekt er at bruge de data, der er indsamlet af ATLAS-eksperimentet i løbet af CERN Large Hadron Collider Run 3 -perioden til at tage fat på det grundlæggende spørgsmål: hvilke nye partikler forårsager den uventede brud på loven for lepton universalitet, der i øjeblikket forslås af målinger af B hadron henfald? Ansøgeren sidder i den priviligerede stilling, at ingen anden institution i Danmark kan foretage sådan forskning, da kun Niels Bohr Instituttet har adgang til disse data, og ansøgeren er førende ekspert i de mest vanskelige aspekter af målingerne. Projektet vil levere nye målinger og etablere ATLAS som et eksperiment der er i stand til at opdage nye partikler i B hadron processer.