Nyere studier har fokuseret på genernes betydning for smerteopfattelsen. Tidligere studier har fundet en relation mellem visse genetiske variationer i et gen, der har betydning for transport af en bestemt neurotransmitter, serotonin og smerteopfattelse samt visse kroniske smertetilstande. Man har tidligere fundet at personers varmesmerteoplevelse og evne til at ændre smerteoplevelsen i forbindelse med forskellige følelser er afhængig af dette gen. I dette studie ønsker vi mere specifikt at undersøge om sensitiviteten til forskellige stimuli, herunder varme er afhængig af dette gen. Desuden ønsker vi at undersøge om reaktionen på capsaicin, som er det stærke i chilipeber, afhænger af dette gen, om evnen til at modulere capsaicin-udløst smerte og den centrale integration af termale stimuli er associeret til dette gen.